Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Tidens Bøger- særudgave

Foredrag — DR-vært Cecilie Nielsen møder forfatterne bag det nye værk ”Dansk ekspeditionshistorie”

Info

Date & Time:

Place:
Ny Vestergade 10, 1471 København K

Hosted by:
Nationalmuseet

Cost:
Arrangementet er gratis

signup

I Palmehuset i Botanisk Have vokser der i ly af de himmelstræbende palmer et levn fra dinosaurernes tid – en koglepalme. Planten er fra Mexico, og den er indsamlet i 1842 af den danske botaniker Frederik Liebmann. I årene 1840-1843 rejser han rundt i det sydlige Mexico for at udforske den rige vegetation. Det er en urolig tid i landet med borgerkrig, landevejsrøvere, mordere og sygdomme.

Alligevel lykkedes det Frederik Liebmann med skindet i behold at indsamle omkring 90.000 frø, tørrede og levende planter. Ikke nok med det det. Han indsamler også arkæologiske og etnografiske genstande udstoppede pattedyr, fugle og reptiler.

Liebmann er én blandt flere danske opdagelsesrejsende, som har været med til at bane vejen for viden og nybrud i vores forståelse af verden.
I tre bind fortæller 25 eksperter, museumsinspektører og forskere om farefulde, groteske og strabadserende rejser til fjerne afkroge af verden i næsten 500 år.

Fra Christian 4’s tidligste udsendte til Arktis og til Andreas Mogensens rejse ud i rummet. Læseren får historien om de rastløse og eventyrlystne mænd og kvinder, som rejste ud og udvidede vores allesammens verden.

Trebindsværket “Dansk Ekspeditionshistorie” udkommer den 26. november. Bøgerne kan købes til en særlig rabat på udgivelsesdagen i museumsbutikken.

Arrangementet er gratis

Kort om Tidens Bøger
Historiker og DR-vært Cecilie Nielsen har fordybet sig i et udvalg af tidens bedste danske bøger om fortiden. I en ny samtalerække på Nationalmuseet møder hun forfatterne bag udgivelserne i selskab med museets eksperter.
Mange drømmer om at være fluen på væggen under skelsættende historiske begivenheder – og måske kravle ind i hovederne på dem, der ændrede historiens gang. Nu kan du møde de forfattere, som gør vores fortid spillevende i samtale med de eksperter, der fordyber sig i stoffet til dagligt.

Efter samtalerne er der bogsignering, hvor bøgerne sælges med en særlig rabat.

Foto: Ulrik Jantzen

Seneste