Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Øvrige

Transkribus Introduktionsworkshop

Øvrige — Workshoppen er for studerende og ansatte med interesse for digitalisering af kulturarv.

Info

Date & Time:

Place:
[HUMlab], KUB Sdr. Campus, Karen Blixens Plads 7, 2300 København S

Hosted by:
Lars Kjær

Cost:
Free

signup

Drømmen om en lettere adgang til de millioner af historiske håndskrifter, som opbevares på de europæiske arkiver, biblioteket, museer og universiteter, er drivkraften bag udviklingen af softwaren Transkribus.

Transkribus er et håndskriftsgenkendelsessoftware, der semi-automatiserer transskribering ved hjælp af kunstig intelligens. Transskriptøren træner programmet, som gradvist bliver bedre til at selv at genkende ord og tegn, og et godt trænet program kan bidrage til en effektiv digitalisering.

Det Kgl. Bibliotek i København huser for tiden et projekt, hvor Transkribus benyttes til digitalisering af accessionsprotokoller. Accessionsprotokollerne indeholder oplysninger om bibliotekets samlinger af håndskrifter og privat arkiver. Digitaliseringen af protokollerne vil give bedre adgang til indholdet af bibliotekets samlinger.

Forskningsbibliotekar og cand.mag. i historie, Jakob K. Meile, der er leder af dette projekt, vil introducere Transkribus, og introduktionen vil give et indtryk af teknologiens muligheder og udfordringer.

Introduktionen vil bl.a. handle om, hvordan man gør et håndskrift klar til transskribering, hvordan man inddeler en side i linjer og i tekstfelter, og hvordan man anvender en AI-model til at transskribere.

Seneste