Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73

Foredrag — Bogpræsentation ved Henrik Horstbøll, Lunds universitet, Ulrik Langen, KU, og Frederik Stjernfelt, AAU. Ny udgivelse i anledning af 250-året for trykkefriheden i september 2020

Info

Date & Time:

Place:
KUB Sdr. Campus, Karen Blixens Plads 7, 2300 København S.

Hosted by:
Archana Sharma

Cost:
Free

signup

Den 14. september 1770 indførte Christian 7. og hans livlæge J.F. Struensee pludselig trykkefrihed. De næste tre år væltede nye skrifter frem. Trykkefrihedstiden blev et eventyrligt eksperiment i stor skala. Hvad skete der når en europæisk stat pludselig gav ordet frit og fjernede al censur?

Forfatterne Henrik Horstbøll, Ulrik Langen og Frederik Stjernfelt drager tilbage til 1770’ernes København hvor de følger udvalgte debatter og fejder og indrammer den nye offentlighed i bogen Grov Konfækt. Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73. Bogen udkommer 14. september 2020, og de tre forfattere vil præsentere deres værk i en bogpræsentation på KUB Sdr. Campus den 17. september.

Bogen portrætterer et udvalg af de nye, uforfærdede stemmer uden for den lærde verden. Forfatterne følger skrifternes eksplosive blanding af emner og genrer i det ny København der også blev et resultat af Trykkefriheden, med trykkerier, bogboder, aviskiosker og visekællinger, men også med matroser, fiskerkoner, spækhøkere, værtshuse, bordeller. Bogen beskriver hvordan kuppet mod Struensee 17. januar 1772 var et chok der med ét satte helt nye grænser for hvad der kunne trykkes, samtidig med at en ny storm af skrifter om og imod Struensee brød frem. Til slut viser de hvordan det ny styre efterhånden kvalte Trykkefriheden i efteråret 1773.

De tre forfattere vil hver give en præsentation på 10 minutter, og efter det vil der være diskussion og mulighed for spørgsmål fra publikum.

Grundet Corona-situationen er deltagerantallet begrænset til 45. Er du interesseret i at deltage, bedes du registrere dig på vores hjemmeside: https://kubkalender.kb.dk/event/3501608

Upcoming