Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Forelæsning

Viden til fremtiden - Hvad kan samfundet bruge samfundsvidenskaberne til?

Forelæsning — Kom og lyt med den 7. maj kl. 14:30-17:00, når SAMF inviterer nogle af Danmarks ypperste samfundsaktører indenfor til en række samtaler om, hvordan vi i fællesskab bedst rammer fremtiden.

Info

Date & Time:

Place:
Chr. Hansen Auditoriet (bygning 34), indgang fra Bartholinsgade 4A

Hosted by:
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Cost:
Free

signup

Hvad er de største samfundsudfordringer lige nu, og hvordan løser vi dem?

Kom og lyt med den 7. maj kl. 14:30-17:00, når SAMF inviterer nogle af Danmarks ypperste samfundsaktører indenfor til en række samtaler om, hvordan vi i fællesskab bedst rammer fremtiden.

Skal vi stoppe klimaforandringerne ved at lade FN styre vejret med kunstige vulkaner? Er fremtidens undervisere robotter? Kunne demokratiet, som vi kender det, klare en teknologisk overhaling? Og hvordan bliver du som voksen, når du har været barn i et tekno-demokrati fyldt med kunstige vulkaner og robotlærere?

For meget sci-fi? Måske. Eller måske er fremtiden ankommet, før vi troede. Men kigger vi lidt nærmere, er det spørgsmål, der peger på tværgående, samtidsaktuelle og komplekse samfundsudfordringer, der kræver samarbejde og samtale bredt i samfundet.

Derfor inviterer Det Samfundsvidenskabelige Fakultet tirsdag den 7. maj kl. 14:30-17:00 samfundet indenfor til en eftermiddag fyldt med viden og inspiration, når vi spørger:

Hvordan kan samfundsvidenskaberne være med til at løse de fremtidige udfordringer, vi som samfund står over for?

Hvem kommer?
I en række ’talks’ vil forskere fra fakultetets institutter tale med samfundsaktører om, hvordan vi i fællesskab løser de nuværende og fremtidige samfundsmæssige udfordringer.

Du kan bl.a. høre rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, debattør Natasha Al-Hariri, rektor for Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, og mange flere.

Clement Kjersgaard stiller de kritiske spørgsmål og sørger for, at vi får nogle svar.

Programmet opdateres løbende og kan hentes her.

Fra kl. 17-19 vil der være reception for at markere tiltrædelsen af den nye dekan på det Samfundsvidenskabelige Fakultet, professor Mikkel Vedby Rasmussen.

Viden, du kan tro, nå og bruge – på dansk og engelsk
Arrangementet er på dansk, men vil blive oversat til engelsk via teleslynge. Så tag din engelsktalende kollega eller medstuderende under armen og kig forbi til en eftermiddag fyldt med viden, du kan tro, nå og bruge.

Vi glæder os til at se dig!

Seneste