Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Konference

Weird Weekend Denmark 2017

Konference — Weird Weekend er en stor kongres om kryptozoologi og andre mystiske fænomener på August Krogh Instituttet på Københavns Universitet. Det er første gang et sådant arrangement bliver afholdt i videnskabelige rammer i Danmark. Der vil være foredragsholdere fra både Danmark, England og Nordirland.

Info

Date & Time:

Place:
August Krogh Instituttet, Universitetsparken 13, 2100 KBH Ø

Hosted by:
Lars Thomas & Professor Tom Gilbert, Institut for GeoScience

Cost:
100 dkr pr. dag.

signup

Weird Weekend er en stor kongres om kryptozoologi og andre mystiske fænomener på August Krogh Instituttet på Københavns Universitet. Det er første gang et sådant arrangement bliver afholdt i videnskabelige rammer i Danmark. Der vil være foredragsholdere fra både Danmark, England og Nordirland.

FOREDRAGSPROGRAM:

Intro til kryptozoologi og Weird Weekend Forfatter, biolog og kryptozoolog Lars Thomas introducerer studiet af mystiske dyr, kryptozoologi, og studiet af mystiske fænomener, forteana. Hvad går det ud på og hvorfor er det værd at forske i?

Moderne og klassiske fabeldyr (på engelsk) Den britiske forfatter og kryptozoolog Jonathan Downes præsenterer en perlerække af de mest kendte mystiske dyr fra fortid og nutid (Bl.a. Loch Ness-uhyret) og fortæller hvilke beretninger der er overtro, og hvilke sager der stadig er uopklarede.

DNA & Kryptozoologi (på engelsk) Professor ved Københavns Universitet, og leder af Gilbert-gruppen på Institut for GeoScience Tom Gilbert fortæller om hvordan man laver DNA-undersøgelser, og hvad de kan bruges til i kryptozoologisk sammenhæng.

Kunne Chupacabra-monsteret eksistere? (på engelsk) Den britiske dyrlæge Shoshannah McCarthy sammenligner myten om den latinamerikanske blodsugende “El Chupacabra” med kendte dyr, og besvarer spørgsmålet “Er det overhovedet muligt at denne gedevampyr kan eksistere?”

Tro, overtro, ufoer og sære væsener Lektor ved SDU og Ph.d. i religionshistorie Michael Rothstein gennemgår psykologien og sociologien bag menneskets trang til at tro på det uforklarlige.

Det Mystiske Danmark Forfatter, biolog og kryptozoolog Lars Thomas tager os med på en rundtur til de mange mystiske steder og mystiske væsener som i tidens løb har optrådt i den danske og nordiske folketro, bl.a. sømunken og kraken.

Ufoer og falske billeder Fotografi- og UFO-ekspert Ole Henningsen fortæller om ufo-billeder og hvordan man undersøger dem og gennemskuer forfalskninger.

Keltisk mytologi og irske fabeldyr (på engelsk) Den irske forfatter Ronan Coghlan beretter om sit hjemlands mytologi og fabeldyr.

Kæmpeblækspruttens hemmeligheder Ph.d. Inger Winkelmann fortæller om nogle af verdenshavenes mest hemmelighedsfulde dyr.

Conrad Gesners Bestiarium Pensioneret bibliotekar ved det Kongelige Bibliotek Torben Schlichtkrull fortæller om Conrad Gesners Bestiarium fra 1555.

Seneste