Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Foredrag

Winter Pride: Et geopolitisk perspektiv på HIV

Foredrag — Hvorfor kan man lave en vaccine mod covid-19 så hurtigt, når man endnu ikke har fundet kuren mod HIV/Aids? Det undersøger vi denne aften, når Medicinsk Museion sætter fokus på udviklingen af behandling af HIV.

Info

Date & Time:

Place:
Medicinsk Museion
Bredgade 62
1260 København K

Hosted by:
Medicinsk Museion

Cost:
100 DKK

signup

Med udgangspunkt i Medicinsk Museions seneste udstilling ”Corona bliver også historie en dag” sætter vi vaccineudvikling, corona og epidemier i fokus. Denne aften vil forsker Steven L. B. Jensen, Institut for Menneskerettigheder give et geopolitisk perspektiv på emnet, når han fortæller om sit store kendskab til kampen mod HIV globalt. Professor, læge og vaccineforsker Ole Schmeltz Søgaard vil fortælle om sine mange års arbejde med at udvikle en kur mod HIV. Han vil belyse, hvordan arbejdet med en vaccine mod Covid-19 adskiller sig fra en vaccine mod HIV/Aids.

Arrangementet er en del af Copenhagen Winter Pride 2022.

BEMÆRK: Arrangementet er en gentagelse og har tidligere været afholdt 15. august 2021.

OM OPLÆGSHOLDERNE:
Ole Schmeltz Søgaard er uddannet læge og professor ved Aarhus Universitet. Gennem de sidste 15 år har han sideløbende med sit kliniske arbejde som læge på afdelingen for infektionssygdomme, forsket i HIV/AIDS – og nu også Corona. Det primære mål i forskningen er at bidrage til udviklingen af en kur for HIV, og Ole Schmeltz Søgaard har arbejdet intenst med afprøvning af nye vacciner, antistoffer og immunterapi i samarbejde med nogle af verdens førende forskere.

Steven L. B. Jensen er PhD i historie og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder. Han har tidligere arbejdet for UNAIDS i Geneve. Han har gennem 20 år arbejdet i krydsfeltet mellem global sundhed og menneskerettigheder med særligt fokus på HIV. Han har også specialiseret i menneskerettighedernes historie og institutioner, FN-systemet og menneskerettighedsdiplomati, som han har udgivet flere bøger om, inklusiv den prisvindende The Making of International Human Rights (Cambridge UP 2016).

Seneste