Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Uddannelse
30 ECTS — På grund af en administrativ fejl kan færdiguddannede fra Københavns Universitet risikere at skulle tilbage til studiet, hvis de vil kunne kalde sig gymnasielærere.
En håndfuld kandidater fra Københavns Universitet har opnået for få ECTS-point og kan derfor risikere at skulle tilbage til studiet, trods endt uddannelse. Det skriver Magisterbladet.
Fejlen vedrører fem personer, som i forbindelse med deres tilvalgsfag har læst 30 ECTS-point for lidt i forhold til, hvad der jævnfør Uddannelses- og Forskningsministeriets retningslinjer kræves for at kunne læse pædagogikum. De kan derfor blive nødt til at vende tilbage til studierne for at tage de resterende 30 ECTS, hvis de har et ønske om at blive gymnasielærere.
Udsigterne ser ikke så gode ud.
Uddannelsesminister Tommy Ahlers (V) og undervisningsminister Merete Riisager (LA) har for nylig afvist en appel fra en gruppe tidligere studerende fra Aarhus Universitet om at slippe for at skulle tilbage på uni, selv om de havde modtaget deres eksamenspapirer. Det skrev Danmarks Radio i januar.
Efterfølgende er sagen ifølge Magisterbladet dog indbragt for Ombudsmanden.
Ifølge DR.dk er 60 studerende fra Aarhus Universitet ramt af fejlen, som universitetets ledelse har beklaget.
Københavns Universitet er det tredje universitet i Danmark, som er ramt af en omfattende, administrative ECTS-pointfejl, der i foråret 2018 blev opdaget på både Aarhus- og Aalborg Universitet. Problemet ser dog ud til at være mindre i København end på de andre universiteter.
Ifølge Rie Snekkerup, der er vicedirektør for uddannelse på Københavns Universitet, skyldes fejlen ikke et mønster i
»Vi kan i vores gennemgang se, at de fire dimittender og den ene studerende, som er blevet ramt her, er sket på baggrund af en menneskelig fejl. Der er intet mønster i fejlen i vores STADS-system, så det er en tilfældighed, at lige netop disse fem personer er ramt,« siger Rie Snekkerup til Magisterbladet.
Hun siger også til samme medie, at såfremt de pågældende fem ramte personer vil læse de resterende ECTS-point på deres gamle universitet, »bliver det på KU’s regning.«
Hvis du er blandt den håndfuld studerende, som risikerer at skulle tilbage i auditoriet og tage 30 ECTS yderligere, hører vi gerne fra dig på uni-avis@adm.ku.dk.