Fagforening advarer: Nyt dagpengekrav vil øge presset på studerende

De studerendes økonomiske vilkår står til en forringelse, hvis regeringens forslag til finansloven for 2027 bliver til virkelighed. I dag kan nyuddannede, der bliver ledige efter deres uddannelse, modtage dagpenge på dimittendsats. Men står det til regeringen, skal der fremover også gælde et beskæftigelseskrav.

For at få ret til dagpenge efter afsluttet uddannelse skal de studerende nemlig have arbejdet i gennemsnit fire timer om ugen i 18 måneder, inden for de sidste 24 måneder før uddannelsens afslutning.

Den akademiske fagforening DM (tidligere Dansk Magisterforening) har undersøgt, hvordan forslaget vil ramme de studerende, og ifølge forperson for DM Studerende Nadja Ward Pallesen vil regeringens forslag få nogle uheldige konsekvenser.

»Det vil lægge et større pres på de studerende, der er pressede i forvejen. Hvis de ikke kan leve op til regeringens nye krav, kan de ikke få dagpenge, når de er færdige, og det vil bidrage til, at uligheden blandt os unge vil blive endnu større,« siger Nadja Ward Pallesen.

Stor uvished om undtagede grupper

Hun er især bekymret for, at det bliver studerende med psykiske lidelser som angst, neuropsykiatriske funktionsnedsættelser som ADHD eller studerende med fysiske handicaps, der ikke kan klare fire timers ekstra arbejde om ugen, når de i forvejen er i gang med en universitetsuddannelse, der normalt er normeret til 37 timer om ugen – som svarer til fuld tid.

»Derfor mener jeg, regeringens forslag bør droppes helt, for det er ikke alle studerende, der kan finde og fastholde et fire timers ugentligt studiejob i 18 måneder af deres afsluttende uddannelse,« siger Nadja Ward Pallesen.

Regeringen lægger dog op til, at visse grupper af studerende skal undtages det nye beskæftigelseskrav.

Da finanslovsforslaget blev præsenteret på et pressemøde 14. oktober, satte finansminister Peter Hummelgaard (S), navn på den første gruppe, nemlig modtagere af SU-handicaptillæg. Hvilke andre grupper regeringen har i tankerne står fortsat hen i det uvisse.

Ligesom resten af finansloven skal dette forhandles med Folketingets partier.

Uniavisen har forsøgt at få et interview med beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen for blandt andet at få svar på, hvilke andre studerende der skal fritages for beskæftigelseskravet, men redaktionen har ikke modtaget et svar før deadline.

DM: Forslaget rammer skævt

Nadja Ward Pallesen mener desuden, at forslaget vil ændre den måde, de studerende skal tilrettelægge deres studietid på.

»Meningen med at have et fuldtidsstudie er jo, at du skal fordybe dig, men med et nyt arbejdskrav oveni kommer det i stedet til at handle om at få et studiejob, og det har aldrig været meningen. Det er selvfølgelig altid godt at få et studiejob, men man skal også have muligheden for at vælge det fra, hvis man ikke har ressourcerne til det eller ikke kan finde det, når man er studerende,« siger Nadja Ward Pallesen.

Studerende i mindre byer kan fx have sværere ved at finde et studiejob end studerende i København. Og studerende med angst kan have perioder, hvor det er umuligt for dem at arbejde.

Regeringens forslag giver dog mulighed for, at de studerende kan samle arbejdstimerne i fx sommerferien på fuld tid. Det samlede antal arbejdstimer kan dermed fordeles over den periode, som beskæftigelseskravet omfatter.

Bekymring for 50 timers arbejdsuger

Ifølge DM er de studerende med funktionsnedsættelser i forvejen mindre tilbøjelige til at have et studiejob end deres medstuderende.

I fremtiden kommer der desuden nogle studerende, der skal tage den nye etårige kandidatuddannelse. DM vurderer, at de også vil få sværere ved at leve op til de nye beskæftigelseskrav, for deres uddannelser tilrettelægges med en forventet studietid på 46 timer om ugen mod normalt 37 timer for de toårige.

»Når de får fire timer ekstra om ugen, fordi politikerne klemmer uddannelsen sammen, så bliver det til en arbejdsuge på 50 timer, og det tror jeg ikke er bæredygtigt for de studerende,« siger Nadja Ward Pallesen, der også mener, at politikerne i forvejen kun har gjort kravene højere til de studerende over tid:

»Regeringen har gjort det samme i mange år i forhold til nye reformer og besparelser, og et nyt arbejdskrav kommer bare oveni det,« siger Nadja Ward Pallesen.

Derfor håber hun også, at regeringen helt dropper sit nye forslag.

»Når politikerne stadig mangler at beslutte endeligt, hvem det skal gælde, kan alt ske, og så kan ingen vide sig sikre. DM mener i stedet, at politikerne bør tage hele forslaget op til genovervejelse, for lige nu virker det hverken langsigtet eller gennemtænkt,« Nadja Ward Pallesen.