Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Kultur
KUNSTPROJEKT - Projektet Feministisk Bøsseævl, der laver kønsanalyser, har kastet sig over Uniavisen. Resultatet udstilles nu i Mødestedet på KUA. Alle er velkomne til fernisering den 22. februar kl.14:00.
Kunstneren Elin Amundsen Grinaker sætter med projektet Feministisk Bøsseævl – nu i Uniavisen fokus på den skæve kønsrepræsentation i medierne. Ved brug af blå og pink tusch farvelægger hun de steder i teksten, hvor benævnelserne utvivlsomt henviser til køn.
Farvelægningen vil, når alle sider sættes sammen i en udstilling, visuelt fremhæve kønsrepræsentationen som et stort farvet kort. Betragteren kan også vælge at zoome ind og læse, hvad der står i de pink og blå felter, for at se hvordan kønnene er repræsenteret.
Projektets titel, Feministisk Bøsseævl, refererer til et slogan, Politiken selvironisk tog på sig i en reklamekampagne fra 2005. Grinaker har tidligere udstillet en farvelagt udgave af Politikens kultursektion og for at sætte Uniavisen ind i perspektiv, vil et uddrag af den farvelagte Politiken avis også medvirke i udstillingen.
Værket kan ses ved trappe 14 og Mødestedet fra og med førstkommende onsdag Kl. 14 og tre uger frem.
Vel mødt – ved Mødestedet!