Flere samtaler per rådgiver: Frygt for ringere støtte, når KU snart overtager SPS

Omkring 2.000 studerende på Københavns Universitet skal fra 1. januar 2027 vænne sig til et nyt støttetilbud.

KU overtager nemlig den del af den specialpædagogiske støtte, SPS, som Studenterrådgivningen hidtil har leveret til studerende med funktionsnedsættelser. Det betyder blandt andet, at de studerende som udgangspunkt får en ny støttegiver.

En af de studerende, der modtager SPS, er Benjamin Bræstrup Sayoc, der læser en kandidat i bioteknologi.

Han har haft den samme rådgiver i omkring et år og lægger stor vægt på, at hun efterhånden kender hans udfordringer.

»Vi kender hinanden, og hun ved, hvad jeg skal have hjælp med. På den måde skal jeg ikke sidde og forklare det om igen hver eneste gang,« siger han.

Han er derfor bekymret for at skulle begynde hos en ny støttegiver.

Og han er ikke den eneste, der er bekymret for omlægningen fra det nye år.

Psykolog Dennis Albrethsen, der har arbejdet med SPS i Studenterrådgivningen i seks et halvt år, frygter, at kvaliteten af støtten vil falde, når rådgiverne fremover skal have flere samtaler med de studerende.

Hos Studenterrådgivningen har en rådgiver typisk 18 samtaler af en times varighed om ugen. På KU lægges der op til 26 timer om ugen per støttegiver i de travleste perioder.

Men Anne Dalvad Hansen, der bliver en af tre teamledere i KU’s nye støtteenhed, mener, at universitetet kan levere god støtte inden for de nye rammer.

Hun ser samtidig muligheder for at gøre hjælpen lettere at få og knytte støtten tættere til de studerendes uddannelser.

Hjælp til at samle trådene

Benjamin Bræstrup Sayoc begyndte at modtage SPS, da han skulle skrive sin bachelor.

Han havde svært ved at holde overblik over det store projekt, hvor han både skulle læse mange videnskabelige artikler og få skrevet sin opgave.

Det er især den slags store projekter, han har brug for hjælp til, fortæller han.

I den almindelige undervisning oplever han, at opgaverne og delmålene er mere overskuelige. Men nu, hvor han er i gang med sit speciale, der efter planen skal afleveres i december, skal han selv holde styr på forsøg i laboratoriet, læsning, skrivning, frister og administrative opgaver over længere tid.

Derfor er det en stor hjælp at have en rådgiver, som han kan vende sine udfordringer med.

Samtalerne tager udgangspunkt i, hvad der har været svært siden sidst. De kan for eksempel gennemgå, hvilke dele af opgaven han skal arbejde videre med, og følge op på de aftaler, de har lavet.

Han har også deltaget i gruppeforløb for studerende, der skriver bachelorprojekt eller speciale, hvor han har kunnet udveksle erfaringer med andre i samme situation.

»Det er enormt givende for mig at sidde med andre, der har nogle af de samme problemstillinger,« siger han.

Ifølge Benjamin Bræstrup Sayoc var det en medvirkende årsag til, at han fik afleveret sin bacheloropgave.

20 timers udgangspunkt

Det var Uddannelses- og Forskningsministeriet, der i august 2025 meldte ud, at universiteterne fra årsskiftet selv skal levere studiestøtten til studerende med psykiske eller neurologiske funktionsnedsættelser. På den måde bliver vilkårene for studiestøtten ensrettet på tværs af videregående uddannelser.

Ændringen blev blandt andet begrundet med en markant stigning i antallet af studerende, der modtager SPS.

Til trods for det bliver de statslige bevillinger per støttetime på nogle områder lavere end det nuværende niveau. Det fremgår af et folketingssvar af uddannelses-, forsknings- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) fra december 2025.

En lavere timetakst betyder, at universiteterne får færre penge for at levere det samme antal støttetimer. Pengene skal blandt andet dække løn til støttegiverne.

Ministeriet har også besluttet at samle de hidtidige støtteformer ’studiestøtte’ og ’faglig støtte’. Udgangspunktet bliver 20 studiestøttetimer per semester. Hvis den studerende har behov for mere, kan KU søge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om yderligere timer.

Andre former for SPS, for eksempel hjælpemidler og støtte til ordblindhed, fortsætter som hidtil.

Ifølge Anne Dalvad Hansen har KU ansat 39 støttegivere og tre teamledere. Støttegiverne bliver organiseret i tre teams med tilknytning til bestemte fagområder.

Tanken er, at de på den måde opbygger et tættere kendskab og samarbejde med de uddannelser, deres studerende går på.

Frygter mere standardiseret støtte

For Dennis Albrethsen er det ikke organiseringen, der er den største bekymring.

Det er i stedet de mange samtaler, som støttegiverne fremover skal nå.

Han har arbejdet som psykolog i 20 år, heraf seks et halvt år i Studenterrådgivningen.

Efter et informationsmøde om KU’s kommende støttetilbud besluttede han, at han ikke ville søge en stilling på universitetet.

Han mener, at 26 samtaler på en arbejdsuge er for mange for den enkelte rådgiver, hvis der samtidig skal være tid og overskud til at sætte sig ind i hver studerendes situation.

Risikoen er ifølge ham, at støtten bliver mere standardiseret.

»Det er jo mennesker, der kommer ind ad dørene med vidt forskellige udfordringer,« siger han og fortsætter:

»Man kan ikke bare lave sådan et standardsvar til dem alle sammen og sende dem ud ad døren med det.«

Anne Dalvad Hansen anerkender, at støttegiverne skal have flere samtaler end i dag, og at rammerne er anderledes end dem, Studenterrådgivningen har arbejdet under.

Men hun mener ikke, at de ekstra samtaler vil gå ud over kvaliteten.

»Jeg er egentlig ikke bekymret,« siger hun og understreger, at studiestøtten ikke er terapi eller psykologisk behandling.

Den skal i stedet hjælpe de studerende med konkrete vanskeligheder i deres studieliv ved for eksempel at udvikle studiestrategier, der virker for den studerende. Det kan være støtte til at deltage aktivt i undervisningen, nedbryde opgaver i mindre ’bidder’ eller få taget kontakt til studievejledningen.

Og det kræver ifølge Anne Dalvad Hansen ikke nødvendigvis en lang samtale hver gang. I stedet kan støtten også bestå af kortere opfølgninger, afhængigt af hvad den studerende har brug for.

KU har udarbejdet et fagligt fundament for arbejdet, som skal sikre en fælles forståelse af studiestøttens formål og metoder.

Men det betyder ikke, at alle studerende skal have det samme forløb, understreger hun.

»Vi tager jo altid udgangspunkt i den enkelte. Og vi vil aldrig bruge metode for metodens skyld,« siger hun.

Muligheder i, at støtten kommer hjem

Også Bo Rump, der er leder af SPS i Studenterrådgivningen i København, mener, at der er stor forskel på, om en rådgiver skal nå 18 eller 26 samtaler på en arbejdsuge.

Men han er varsom med at konkludere, at den nye ordning dermed bliver dårligere.

Han peger på, at Studenterrådgivningen og KU arbejder under forskellige økonomiske og organisatoriske rammer. Og KU har efter hans vurdering lagt et stort arbejde i at forberede overtagelsen.

Han ser faktisk flere forskellige muligheder i, at studiestøtten fremover bliver en del af universitetets egen organisation.

Samme pointe fremhæver Anne Dalvad Hansen. Med overtagelsen får støttegiverne adgang til KU’s interne systemer og kan arbejde tættere sammen med blandt andre studievejledningen, forklarer hun.

Samtidig vil KU gøre det lettere for nye studerende at få adgang til støtte.

Blandt andet bliver den hidtidige visitationssamtale i studievejledningen afskaffet til fordel for en samlet digital ansøgning.

»Så der bliver færre personer, man skal tale med,« siger Anne Dalvad Hansen.

Hun forventer, at ændringerne vil gøre det muligt at sætte støtten hurtigere i gang end i dag.

Et nyt menneske at lære at kende

Før de mulige forbedringer kan vise sig, skal de studerende sikkert igennem overgangen til den nye ordning.

Ifølge den information, KU har sendt til de studerende, bliver de kontaktet af deres nye støttegiver i december eller januar og får tilbudt et opstartsmøde i starten af det nye år.

Studenterrådgivningen udarbejder sammen med de studerende en beskrivelse af deres hidtidige forløb, som de kan dele med den nye støttegiver.

Anne Dalvad Hansen understreger, at de studerende ikke skal igennem en ny stor afklaring af deres støttebehov.

KU vil nemlig bygge videre på den støtte, de studerende allerede har fået, samtidig med at der bliver etableret en ny relation.

»Vi ser det som vores vigtigste opgave, at alle studerende har en fast støtteperson fra januar måned, så der ikke bliver hul i støtten,« siger hun.

For Benjamin Bræstrup Sayoc er det dog netop arbejdet med at opbygge den nye relation, der fylder.

Han skal finde ud af, om samarbejdet fungerer, og forklare, hvad han har brug for hjælp til.

»Først skal jeg finde ud af, om der er et match med den nye. Nogle gange oplever man for stor forskellighed, så det ikke fungerer,« siger han.

Derfor overvejer han, om han overhovedet vil begynde i et nyt rådgivningsforløb i den studietid, han har tilbage.

Hvis specialet først bliver afleveret i januar, kan overgangen falde i en periode, hvor Benjamin Bræstrup Sayoc har særligt brug for hjælpen til at holde styr på det store projekt.

»Derfor bekymrer det mig lidt, hvis jeg så skal bruge kræfter på også at lære et nyt menneske at kende.«