Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - For tidligt at tale om ny Muhammedkrise - Dansk mad er urimeligt dyr - Jomfru-myredronninger bliver krigere.
En internet-distribueret film om Muhammed har fået en rasende hob til at demonstrere ved den amerikanske ambassade i Kairo og muligvis medvirket til angrebet på det amerikanske konsulat i Benghazi, Libyen og drabet på USA’s ambassadør. Men professor Jakob Skovgaard-Petersen vil ikke forudsige en ny Muhammedkrise endnu: »På den ene side kan islamister have interesse i at puste til ilden. På den anden side vender både muslimske lærde og mange almindelige muslimer sig imod den slags drab på uskyldige. Derudover har USA og andre lande været hurtige til at fordømme spillefilmen, hvilket er den store forskel på den danske Muhammedkrise, hvor den daværende danske regering var lang tid om at reagere, hvilket var med til at opildne mange muslimer«, siger han til Politiken.
Politiken, 13. september 1. sektion, side 10.
En ny undersøgelse fra Fødevareøkonomisk Institut på KU konkluderer ifølge Danmarks Radio, at danskerne betaler overpris for den mad, de køber. For eksempel sætter butiksejerne priserne op på brød, når verdensprisen på korn stiger. Men når kornet bliver billigere igen, forbliver brødpriserne høje.
En gruppe KU-forskere klippede vingerne af hunmyrer, som straks forvandlede sig til krigeriske amazoner, der forsvarede deres myrebo. Dermed spillede de en anden rolle, end biologien havde tiltænkt dem, og eksperimentet giver ny viden om myreadfærd og en forklaring på, hvorfor visse myrearter tillader dronningemyrer at overleve, selv om de ikke har brug for dem til at producere afkom.
Politiken, 13. september, 1. sektion, side 7.