Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
AFMÅLT HURRA - Videnskabsministeren må sikre, at uddannelserne ikke nedprioriteres fuldstændig, mens enkelte forskningsprojekter forgyldes, mener Studenterrådet. Løsningen er flere frie basismidler og øget taxametertilskud
Studenterrådet lykønsker Københavns Universitet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med den store donation fra Novo Nordisk Fonden, men er samtidig kritisk over for de manglende investeringer i universitetets uddannelser samt stigningen i antallet af midler, der bliver bundet i konkret forskning frem for at blive fordelt som frie midler.
»De aktuelle besparelser på budgettet for 2010 er i høj grad gået ud over universitetets uddannelser, hvor fyringer og ansættelsesstop har været de direkte konsekvenser. Det er derfor uholdbart at store summer går til specifik forskning, mens universitetets uddannelser bløder,« siger næstformanden Bjarke Rubow, der efterlyser politisk handling til at sikre flere frie basismidler til Københavns Universitet samt et øget taxametertilskuddet.
»Videnskabsministeren må sikre at uddannelserne ikke nedprioriteres fuldstændig, mens enkelte forskningsprojekter forgyldes,« siger formanden, der mener, at konsekvensen er et universitet med få forskningsområder af høj standard og en uddannelseskvalitet, der ligger langt fra regeringens målsætning om uddannelser i verdensklasse.