Forskere blev »plimmelim« af pingvinlort, der er smækfuld af lattergas

Et hold forskere fra Københavns Universitet drog på ekspedition til øen South Georgia, der ligger øst for strædet mellem Sydamerika og Antarktis. Her lever kongepingviner i kæmpe flokke, og deres dag går med at spise krill, blæksprutter og fisk, passe unger og lave ‘guano’, et fagudtryk for havfugleekskrementer.

For pingvinerne er det eat, sleep, shit, repeat. Og det lyder jo ikke ret opsigtsvækkende, men da forskerne begyndte at kigge nærmere på den indsamlede guano, skete der noget uforudset – forskerne blev drugged. Det viser sig nemlig, at pingvinlort indeholder ekstremt høje mængder af kvælstofoxid, bedre kendt som lattergas.

Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Giver lattergaspatroner baghjul

»Efter at have siddet med snuden i guano-lort i flere timer, er man helt plimmelim. Man får ondt i hovedet og bliver dårlig. De små lattergasflasker, man ser ligge og flyde i København, kan godt gå hjem – det her er stærk tobak, og det skyldes kombinationen af lattergas med svovlbrinte og andre gasser,« siger Bo Elberling, der er professor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Han er en af forskerne, der står bag studiet, der er lavet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Nanjing University i Kina, og resultaterne er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Science of The Total Environment.

Lattergas er en drivhusgas, der er en stor belastning for klimaet, og så har gassen som bekendt også en anden – og for forskerne altså uønsket – effekt.

Lattergas forurener 300 gange mere end CO₂, siger Bo Elberling og sætter tallene i en dansk kontekst:

»Pingvinernes guano gør, at området omkring deres kolonier har en markant øget lattergasproduktion. De maksimale udledninger er er cirka 100 gange højere end på en nyligt gødet dansk mark.«

Udskam ikke pingvinerne (endnu)

Pingvinernes føde indeholder store mængder kvælstof, som udledes i jorden via deres afføring, og her omdanner jordbakterierne stoffet til lattergas.

Og den viden kan være meget relevant i kampen mod de skadelige drivhusgasser:

»Selv om udledningen af lattergas i dette tilfælde ikke er nok til at påvirke det samlede klimaregnskab, bidrager vores resultater med ny viden om, hvordan pingvinkolonier indvirker på miljøet omkring dem, hvilket er interessant, fordi kolonierne generelt bliver mere og mere udbredte,« siger Bo Elberling og tilføjer, at landbruget også kan lære noget af studiet:

»I landbruget udledes store mængder af lattergas via gødning med kvælstof på markerne. En af de ting, man kan lære er eksempelvis, hvordan og hvornår der skal gødes i forhold til jordbakteriernes optimale forhold for at producere lattergas.«