Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Forskere: Regeringens SU-planer famler i blinde - Venstre: Regeringens SU-nedskæringer er vores politik - Højtuddannede løber med de største lønstigninger.
Konsekvenserne af regeringens planer om at spare på SUen er ukendte. Der er lavet undersøgelser, der viser, at når SUen er høj, mindskes frafaldet på især de lange, videregående uddannelser. Til gengæld er det sparsomt med videnskabelige undersøgelser om, hvad der sker, når SUen beskæres, siger forskere og professorer til Politiken. Avisen har desuden en tidslinje over uddannelsesstøtten i Danmark siden 1913.
Hos partiet Venstre jubles der over regeringens planer om at spare på SUen, da man i partiet anser det for at være Venstres politik, regeringen nu fører. Det siger Venstres SU-ordfører, Mads Rørvig, til Berlingske. Blandt andet er regeringens planer om helt at fjerne det såkaldte fjumreår Venstres gamle forslag.
Krisen har sat gang i en udvikling herhjemme, der allerede har været i USA, hvor de højtuddannede løber med de største lønstigninger, mens de lavtuddannede sakker bagud. Det viser statistikker fra Djøf, Ingeniørforeningen IDA og PharmaDanmark, skriver Berlingske. Udviklingen sker, ifølge IDA, fordi der bliver et større overskud af ufaglærte og til dels faglærte, mens specialister er en mangelvare.
anfj@adm.ku.dk