Fremmedgjort over for universitetsvalget? Vote for Preston!

Universitetsvalget er åbenbart over os. Ikke at jeg rigtig havde lagt mærke til det før jeg sad og skrev på en opgave, og to medstuderende kom luskende forbi og nærmest undskyldende satte valgplakater op for en ”Emilie”. Jeg huskede svagt at jeg engang for længe siden, havde fået armen vredet om af en af mine rusvejledere, som først ville slippe igen, da jeg havde været inde og stemme. Jeg er 5. semesterstuderende på Pharmaschool, eller Farma som det hed før den nylige fusion.

Før jeg flyttede til København for at studere, boede jeg i Svendborg på Sydfyn. Her gik jeg på HTX og var blandt andet aktiv i Svendborg Ungdomsråd i næsten 4 år. Ungdomsrådet var et kommunalt organ for unge der var interesserede i at påvirke, og komme med inputs til, byrådets beslutninger på unge- og kulturområdet. Jeg har været politisk aktiv i mange år, og politisk interesseret i endnu flere, og modtog det største legat på HTX for min aktive deltagelse og engagement på uddannelsen og i øvrigt.

Jeg har altså altid prøvet at tage del i og påvirke de beslutningsprocesser, der formede min hverdag og nærmiljø. Det ændrede sig dog alt sammen da jeg startede på universitetet. Her er studenterpolitik ikke noget som der nyder stor opmærksomhed.

I stedet for at være grundlaget for vores fælles hverdag, og noget vi aktivt interesserer os for og deltager i, er det i hvert fald her på Pharmaschool blot et tilbud som så mange andre. Du kan være med i FreBar udvalget, Festudvalget, Filmklubben, Vinklubben, Løbeklubben, Bodegamarathon gruppen, Torsdags-caféen, osv., og nåh ja, så er der nogen som vælger at nørde studenterpolitik.

Studenterpolitik er så afskåret fra de studerendes hverdag, at langt de fleste ikke ser nogen mening i at beskæftige sig med den!

At universitetsvalget er i krise, er der vist ingen som tilfældigvis kommer forbi Uniavisens artikler, der kan være i tvivl om. 3.657 af de 40.315 har stemt dagen før valget afgøres, det er kun 9,1 %.

Og lad mig lige illustrere, hvordan at en stor del af de stemmer er afgivet. Jeg sidder i onsdags og skriver på en stor eksamensopgave, i en studiesal, da en person vælter ind i rummet med en bærbar. Ved siden af min egen gruppe sidder en gruppe af piger som går på min årgang, de skriver også opgave. Personen med den bærbare viser sig at være en af de aktive i studenterpolitik. Hun styrer direkte mod gruppen ved siden af os. »Hej, nu har i husket at stemme, ikk?«

Alle pigerne kigger tavse på hinanden, da en spørger »stemme på hvad?«

»Der er valg jo! I skal ind og stemme, nu skal jeg vise jer hvordan i gør. Ind på kunet.dk og så skal i se, vores kandidat hedder Emilie, i stemmer på hende her!« Cirkusset fortsatte indtil alle pigerne havde stemt på den udpegede kandidat, de anede ikke noget om valget, deres stemme blev afgivet på det mest uoplyste grundlag overhovedet muligt, men nu fik de da fred fra den studenterpolitisk aktive studerende.

Selv er jeg med i en konkurrence arrangeret af Fjällräven, om at vinde en hundeslædetur nord for polarcirklen. Her har jeg i skrivende stund samlet 869 stemmer i et event der egentlig bare er en reklame for et stort svensk tøj- og outdoormærke. Jeg oplever en fantastisk støtte på mit studie, folk deler min ansøgning (se den her: www.tinyurl.com/polarpreston), og siger hej på gangene og roser den video jeg har lavet til ansøgning. Jeg føler mig lidt som en rockstar, der er på turne med sine mest dedikerede fans. Mit facebook event, som promoverer min ansøgning i konkurrencen, har over 10.000 inviterede, og svømmer i likes hver gang jeg laver en opdatering (se event her: https://www.facebook.com/events/453923784643610/ )

Tænk hvis studenterpolitik var noget som engagerede folk lige så meget. At folk var villige til at skrive på deres facebook om studenterpolitik, om deres forhold og hverdag på fakulteterne, om hvordan vi skaber en fælles ejerskabs- og ansvarsfølelse over for vores uddannelse! Men det gør de ikke! De studerende kan ikke se sammenhængen mellem deres hverdag og de processer, der foregår, og de beslutninger, der tages. De studerende er fremmedgjorte over for det studenterdemokrati de skulle forestille at tage del i!

Studenterpolitik er også usexet! Valgmaterialet ligner det samme kedelige bras vi får kastet i hovedet når der er folketingsvalg og kommunalvalg. Emnerne der diskuteres på f.eks. Uniavisen er meget komplekse, og i hvert fald præget af at det er en lille dedikeret indforstået gruppe der kan lide at nørde det her emne helt i stykker. Der er ikke brug for flere ens studenterpolitisk aktive studerende i ens t-shirts der deler bolsjer og saftevand ud! Det hele kører på automatik, og ingen formår at bryde ud og gøre noget nyskabende, studenterpolitikken og universitetsvalget er dømt til at tabe på forhånd, og har ingen legitimitet med så lav en stemmeprocent!

Lad mig slutte af med en mærkesag jeg så på en valgplakat for nyligt, hos en kandidat, jeg ikke kan huske navnet på. ”Gratis print tilbage efter fusionen”. Før fusionen havde Farma-studerende 500 gratis print pr. semester, nu betaler vi ligesom alle andre. Men helt ærlig, hvis gratis print er det største visionerne rækker til, så forstår jeg godt at mine medstuderende interesserer sig for andre ting!

SGU!

Hvis du hjælper mig med at komme på hundeslædetur, og ser min video, som også har optagelser fra kælderen på Pharmaschool, så lover jeg at gå ind og stemme til valget! Stem her: www.tinyurl.com/polarpreston

Jeg har intet imod, endsige noget forhold til den Emilie der omtales i min kronik. Men hun indgår, fordi hun spillede en central rolle i min oplevelse af, og fortælling om, universitetsvalget 2012.