Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Fremtiden tilhører onlineuniversitetet - Studerende med handicap oplever stadig udfordringer - Se Lykke Friis' CV - Christian Koch: Regeringens retoriske kneb er forældede og gennemskuelige - Ekspert nedtoner trussel fra potentielt dræbervirus.
Om få år skal danske universitetsstuderende tage en del af deres uddannelse online. Det vurderer Shai Reshef, stifter af verdens første gratis onlineuniversitet – University of the People, og han opfatter sit universitet som fortroppen for forandring, skriver Information.
Formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Mads Brix Baulund, kommer i et indlæg i Altinget.dk med en række anbefalinger til forbedringer for studiebetingelserne for unge studerende, der har et handicap. Selv om værdier som ‘inklusion’ angiveligt længe har været en vigtig brik i det danske uddannelsessystem, så oplever mange studerende med handicap stadig store udfordringer i forbindelse med at skulle begynde på og gennemføre en videregående uddannelser, skriver han.
Fire år: Længere kunne Lykke Friis ikke undvære hverdagen på Københavns Universitet, så fra 1. august vender hun tilbage til som prorektor. Altinget.dk bringer i den anledning Lykke Friis’ karriereliste.
I kampen for reformer bruger regeringen et retorik masser af forudsætninger, selv om taktikken er forældet og let gennemskuelig. Det fortæller professor i retorik Christian Koch ved KU til Kristeligt Dagblad (Kræver login). Han fremhæver eksempelvis regeringens brug af ordet ’normalisering’ både i dens krav til gymnasielærernes arbejdstid og til lærernes arbejdstidsregler.
Står verden over for en global dræbersygdom fra et nyt virus, MERS-CoV, eller står den blot over for endnu et af mange, mindre udbrud af en ny ukendt sygdom? Professor og infektionslæge Jens Lundgren ved KU siger til Berlingske, at der ikke er noget, der tyder på, at der er et nyt udbrud på vej ligesom i 2002, til trods for at det nye virus har slægtskab med SARS.
anfj@adm.ku.dk