Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Frit Forum udelukket fra studiestart på Jura

Studenterforeninger — Studenterforeningen Frit Forum blev kørt ud på et sidespor, da der var studiebasar på Søndre Campus, og det er i høj grad et demokratisk problem.

Da de nye studerende på jura onsdag den 29. august blev præsenteret for de nye studenterforeninger på Det Juridiske Fakultet,var vi i Frit Forum udelukket fra studiebasaren, da vi var ’for sent ude.’

Sandheden er, at jeg i efteråret havde gjort opmærksom på, at vi på linje med alle de andre studenterforeninger skulle informeres, når der var relevante aktiviteter eller møder for os. Det Juridiske Fakultet anbefalede os, at spørge Studenterrådet, hvordan vi kunne gøre opmærksomme på os selv over for de nye studerende.

Dét vi oplevede ville svare til, at Socialdemokratiet skulle spørge Enhedslisten om de måtte deltage ved åbningen af Folketinget. Havde de haft fuldstændig valgfrihed, havde de nok svaret nej.

De facto arrangerer Frit Forum lige så mange arrangementer for de jurastuderende som alle de andre studenterforeninger, vi stiller op til alle universitetsvalg – og alligevel er det som om universitetet helst ser, at vi ikke dukker op.

Studenterdemokrati

Men måske skyldes den manglende indkaldelse, at det er nemmere for Københavns Universitet ikke at inddrage flere aktører, når der skal tages beslutninger på universitetet. Sandheden er, at det både for de studerende og for Københavns Universitet er meget nemmere kun at forholde sig til én aktør for alle studerende.

Men det er langt fra det bedste, og det er i høj grad udemokratisk. Jeg tror næppe, at alle 7.000 studerende er enige i hvordan vores universitet skal være indrettet og hvad de studerendes rettigheder og pligter er, men alligevel er der en tendens til, at universitet helst ser, at der kun er én studenterorganisation, nemlig Studenterrådet.

Velkommen til alle nye jurastuderende på København Universitet. Jeg håber, I vil være med til at sikre studenterdemokratiet – ikke blot på Det Juridiske Fakultet – men på hele København Universitet. God studiestart!

Annonce

Seneste