Frk. Sahls fornemmelse for arbejdsmarked

Charlotte Sahl-Madsen foreslog i fredags at indføre særakkreditering (dvs. ekstern godkendelse) af studier, hvis dimittender har høj arbejdsløshed. En særlig kritisk akkreditering, der vil lukke uddannelser, der ikke klarer sig godt nok.

Gad vide, om videnskabsministeren egentlig kender sit ministeriums historie?

Undervisnings- og videnskabsministre har aldrig lykkedes – og vil aldrig lykkes – med at tilpasse uddannelsessystemet efter konjunktursvingninger eller diktere arbejdsmarkedets behov for bestemte faggrupper.

Man har prøvet at begrænse optaget af læger med efterfølgende massiv lægemangel. Man har skreget på ingeniører og øget optaget, men da det øgede optag endelig var færdiguddannet, stod rekordmange ingeniører uden arbejde.

Lukninger skaber ikke vækst

Det er derfor for det første usandt at sige, at visse studier uddanner til arbejdsløshed. At arbejdsløsheden er høj, betyder jo ikke, at der ikke er nogen i job. Og det kan ikke lade sig gøre at tilpasse uddannelsesudbuddet efter ’her og nu’-behov på arbejdsmarkedet, så der vil altid være studier, der har flere arbejdsløse dimittender end andre. Man lukker jo heller ikke erhvervsskoler, selvom byggebranchen har det svært for tiden.

Der er for det andet en underlig logik i, at lukning af uddannelser skulle skabe vækst. Ministeren præsenterede ideen for regeringens vækstforum, men mig bekendt er vækst et spørgsmål om udvikling og understøttelse af gode ideer. Vækst og lukning af uddannelser er da modsatte størrelser?

Brug task forces i stedet

Og så er det værd at huske på, at de studerende brænder for at få et job efter studiet. Det er og skal være motivationen, der driver værket, og det er den, man skal understøtte og udvikle. Det er den motivation, lysten til at lære og evnen til at dykke ned i det fag, man lige netop brænder for, der skaber vækst. Ikke at man lukker uddannelser, fordi ikke passer ind i de økonomiske konjunkturer eller lige nu har en højere arbejdsløshed end andre.

Hvis man endelig vil bruge midler til at undersøge studier, bør man droppe særakkrediteringens ’alt eller intet’-kontrol og erstatte dem med task forces, som kan hjælpe de studier med en højere arbejdsløshed end andre. F.eks. med praksisorienterede kurser eller jobforberedende kurser for kandidatstuderende.