Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Frygt for stilstand efter bureaukratisk akkrediteringslov

NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - Frygt for fire års stilstand med ny bureaukratisk lov - AE: Drop SU'en til kandidatstuderende - Studerende skal sidde med i ansættelsesudvalg - Kost og motion: Spis og spar.

Frygt for fire års stilstand med ny bureaukratisk lov

Prorektor på RUC Hanne Leth Andersen frygter, at en revision af akkrediteringssystemet vil føre til fire år med et bureaukratisk dobbeltsystem, usikkerhed og stilstand. Hun giver udtryk for sin bekymring efter, at udkastet til en ny lov til revision af akkrediteringssystemet er kommet i høring, skriver Altinget.dk.

AE: Drop SU’en til kandidatstuderende

To senioranalytikere fra Arbejderbevægelsens Erhversråd (AE) mener, at man skal droppe SU’en på kandidaten og flytte ressourcerne derfra til ungdomsuddannelserne. Det er oplagt at flytte ressourcer fra et sted af uddannelsessystemet til et andet, skriver de på Altinget.dk.

Studerende skal sidde med i ansættelsesudvalg

Studerende vil fremover blive inviteret med i ansættelsesudvalgene, når der skal ansættes fast videnskabeligt personale på KU. Ordningen forventes at være klar inden sommerferien, ifølge nyheder.ku.dk.

Kost og motion: Spis og spar

Med almindelig, sund kost som mælk, æg og kylling behøver man ikke proteintilskud. Det er en illusion at tro, at man kan købe tilskud, der virker som et mirakelmiddel, siger idrætsfysiolog på KU Morten Zaho.
BT, 1. sektion, side 23, tirsdag 11. september 2012

Seneste