Grin fra statskundskabens træ

Der var kvælende varmt i det auditorium, hvor årets Statskundskabsrevy torsdag den 18. april havde premiere . Stedet gav undertegnede følelsen af at skulle til forelæsning men den tanke forduftede dog hurtigt. For stemningen blandt publikum var høj, og det var ikke kaffekopper og MacBooks, der prydede læsepladserne men derimod dåseøl og popcorn.

Showet, med navnet ’Humor i ørnehøjde og HIV i fingeren’ bød på sketches om alt lige fra instagramificeret hipsterbrunch (’Instabrunch’), den græske økonomi (’En græsk tragedie’) og årets pavevalg. Sidstnævnte blev behandlet i en sang tilegnet den nyvalgte Frans, der sluttede med konstateringen »Men så læng’ han hader bøsser, er det ik’ så galt endda.«

Hele herligheden blev akkompagneret af ’husorkesteret’ ’Munken og Græske Penge’. Det seks mand høje orkester spillede velklingende popmusik, der fungerede som små intermezzoer under sceneskiftende. Noget der fungerede rigtigt godt. Især fordi bandet spillede formidabelt, og lyden var i top.

Fattig-Pippi

Med et godt øje for det humoristiske, blev nogle meget fantasifulde scenarier gjort aktuelle og virkelig morsomme.

For eksempel udspillede der sig et rent socialrealistisk drama i en sketch, hvor en høj ranglet fyr, i rollen som Pippi udstyret med et særdeles vulgært sprog, berettede historien om, hvordan han havde spildt sin ungdom med en hest og en abe. Nu stod han/hun/Pippi så der, gravid med Mio min Mio og uden uddannelse.

’Pardon my chinese’

Tankesættene er ofte langt ude, men sketchene er veleksekverede, så de fungerer bare.

Showets indledende sketch med titlen ’Kina på glatis’ handlede om Kina, der graver efter råstoffer på Grønland. Latter efter jokes om grønlænderes alkoholforbrug er altid nem at gå efter, men det var nu omkvædets sidste linje, der fik folk til at grine. »Det er sjovt, fordi de ligner hinanden« blev der sunget, alt i mens grønlændere og kinesere stod side om side på scenen. En sammenligning jeg ikke vil forholde mig yderligere til. Men det er altid sjovt, når nogen siger det, som alle tænker.

Der blev i showet også skelet til andre afdelinger af KU. Der blev nemlig langet flade til humanisterne på KUA i sangen ’Samfundets top’. Men det var med glimt i øjet og med en god portion selvironi, at den Gucci-slipsbærende CSS’er, med en farmand ansat i Mærsk, forførte en KUA-tøs med pick-up-lines som: »Lad mig DJØF’icere din krop« og »Jeg løb en Ironman, kun fordi jeg kan.«

Graden af aktualitet var højt. Musikken, bandet spillede, var med få undtagelser fra det forgangne års P3-spillelister. Og da første akt var slut, blev folk ikke bedt om at gå til pause, men til Lock-out. Men kun i 20 minutter, for mere ville der ikke være penge til i strejkekassen.

Gennemført og sjovt. Virkelig sjovt!

Graden af indforståethed i revyen var, så de fleste kunne være med. Selvom Statskundskabsrevyen forudsætter, at man har fulgt en smule med i dansk og international politik, så skød revyen så tilpas med spredehagl, at der var noget for enhver.

Sketchene var mange, og de fleste fungerede rigtigt godt. Meget få elementer i showet faldt igennem i et utroligt velplanlagt, veloplagt og gennemført show. Ikke alle deltagere var lige store sangere, men det var der plads til, og det gjorde egentligt ikke noget negativt for helhedsindtrykket, hvor niveauet generelt var højt. Musikken var velspillet, og det samme var, de der klovnede rundt på scenen. Manuskriptet var flydende og virkeligt sjovt. Og på ægte revymaner var der flettet tvetydigheder og underforståede elementer ind alle vegne.

Alt i alt var årets Statskundskabsrevy et virkeligt sjovt show, der uden at skyde efter laveste fællesnævner, eller (specielt meget) under bæltestedet, leverede det ene nummer efter det andet i intelligent design, gennemført scenografi og med taktfast back-up fra et band, der spillede forrygende.

Showet vidner om hårdt arbejde og viser, at der er kreative og intelligente kræfter på spil, når statskundskab stabler deres velfortjent velrenommerede revy på benene.

Uni-avis@adm.ku.dk