Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Hård kamp om pladserne på naturvidenskab

REKORD - En generel stigning på 30 % giver Københavns Universitet det hidtil største ansøgertal via kvote 2. Særligt de naturvidenskabelige uddannelser er populære blandt kommende studerende, hvilket skaber hård kamp om pladserne

Københavns Universitet oplever i år det hidtil største antal ansøgere via kvote 2. Samlet har 2.405 ansøgere søgt en af universitetets uddannelser. En stigning på cirka 30 % i forhold til sidste år, hvor antallet lå på 7.885, skriver nyheder.ku.dk.

Særligt naturvidenskab er populært blandt kommende studerende. Og det er værd at bemærke i lyset af, at fakultetet har været plaget af en række dårlige sager om nedskæringer og protester i 2009-10. De kommende studerende er med andre ord ikke afskrækkede.

Antallet af 1. prioritetsansøgninger til Det Naturvidenskabelige Fakultet er steget med 64 procent siden sidste år. En udvikling, der får en blandet modtagelse på KU.

»Til mange uddannelser har vi langt flere ansøgere end studiepladser, så flere ansøgere vil derfor betyde hårdere kamp om pladserne på de mest populære uddannelser,« siger studiechef Claus Nielsen til nyheder.ku.dk

Ifølge studiechefen kan forklaringen på det øgede antal ansøgere være, at flere søger kvote 2 »for en sikkerheds skyld« på grund af den stærkt vekslende søgning i 2008 og 2009, der har gjort chancen for optagelse uigennemskuelig for kommende studerende.

Seneste