Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Her er forskningens finanslov

NYHEDSOVERBLIK FREDAG - Her er forskningens finanslov - Finanslovsaftale sikrer ekstra millioner til fri forskning - Mor og far guider galt om studier - Hvem er bedst? Universiteternes top-ti - DI: Forskningskroner svækker virksomheder.

Her er forskningens finanslov

Du kan læse om den indgåede aftale mellem regeringen og Enhedslisten og Liberal Alliance på forskningsområdet på altinget.dk. Der er en lang række punkter, et af dem er, at Det Frie Forskningsråd tilføres 163 millioner kroner, herunder 92 millioner kroner til karriereprogrammet Sapere Aude.

Finanslovsaftale sikrer ekstra millioner til fri forskning

Regeringen flytter via finansloven sammen med Enhedslisten og Liberal Alliance millioner af kroner til den frie forskning, skriver altinget.dk. Beløbet forhøjes blandt andet med 61 millioner kroner, der tages fra innovationsindsatsen. Det skriver altinget.dk.

Mor og far guider galt om studier

Forældre vejleder deres børn forkert, fordi de er uddannelses-snobber. Det er især uheldigt, fordi forældres holdninger påvirker børn allermest. Og så er det heller ikke kun forældrene, der snobber omkring deres børns uddannelser. Samfundet snobber med og forsøger at presse de unge til at tage en boglig uddannelse, skriver berlingske.dk.

Hvem er bedst? Universiteternes top-ti

Sven Hakon Rosse, professor i skandinavisk litteratur ved Wiens Universitet, spørger i et indlæg i Berlingske, hvor mange Nobelpriser danske universiteter sammenlagt har præsteret i de sidste 25 år (ikke mange), og hvorfor de får så dårlige placeringer på internationale rankinglister.

DI: Forskningskroner svækker virksomheder

Regeringens forskningsaftale med Enhedslisten og Liberal Alliance har et helt forkert fokus, lyder kritikken fra Dansk Industri (DI). Det skriver avisen.dk. I stedet mener DI, at forskningsmillionerne ligefrem vil skade danske virksomheders konkurrenceevne.

Seneste