Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Hvad vil Morten Østergaard med SU'en i 2020-plan? - Overblik over de videregående uddannelser i 2020-planen - Avis: 2020-plan om uddannelse er det rene talmagi - Bonusinfo: Dybt mystisk alien-havmonster fanget på video.
Formand Jens Odderhede, Rektorkollegiet, er ‘meget skeptisk’ over for regeringens beregninger af, hvad der kan spares på at få studerende hurtigere igennem deres studier, skriver Information. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) mener, at der snildt kan spares to milliarder kroner, men hvordan det vil udmønte sig vil først fremgå senere af regeringens såkaldte færdiggørelsesreform, der ikke er færdig endnu. Morten Østergaard siger til Information, at ‘det kan blive et spørgsmål om SU’, men selvom Østergaard også siger, at ‘det skal kunne mærkes på pengepungen’ for de studerende, står det ikke beskrevet, hvordan det skal ske eller med hvor meget.
Altinget.dk har lavet et overblik over regeringens 2020-plan for de videregående uddannelser og forskningsområdet i punktform. Et af punkterne er oprettelse af fælles Datavarehus for uddannelsessektoren.
Regeringen skriver i sin 2020-plan, at hver fjerde unge i 2020 skal have en videregående uddannelse, og at det betyder, at ‘kun’ 2.000 flere unge per årgang får et kandidatbevis i forhold til i dag. Det beskriver en artikel i Avisen.dk imidlertid som ‘det rene talmagi’, og Avisen.dk’s egne beregninger, der bakkes op af formand for Rektorkollegiet Jens Oddershede, viser, at 2020-planen vil betyde, at der skal dobbelt så mange unge ind på universiteterne som i dag, blandt andet som følge af ændringer i befolkningsudviklingen.
Normalt gør vi ikke her på Uniavisen.dk i det med at linke til udenlandske artikler, men her er et link til en norsk artikel om et ‘uidentificeret flydende objekt’ fanget på 5.000 meters dybde af et videokamera. Det ser dybt mystisk ud, og er det ægte, eller er det et resultat af avanceret digital manipulation? Bemærk, at der er ingen information om, hvem der har taget videoen eller under hvilke omstændigheder. Men selv hvis videoen er et resultat af digital animation alene, så er det dygtigt lavet og kan måske samtidig give et hint om, hvor fuldendte bluffnumre, det er muligt at lave i dag. Videoen ligger helt i bunden af artiklen.
Artiklen er opdateret kl. 10:30