Hvordan får man plads til økologi, velgørenhed og opsparing i en studieøkonomi?

Himlen går næsten i ét med den betongrå facade på Otto Mønsted Kollegiet i Sydhavn, hvor den 24-årige sociologistuderende Halfdan Temple har boet det sidste halvandet år.

»Det har været en prioritet for mig at finde noget billigt,« fortæller Halfdan Temple. Han giver 3.400 kroner om måneden for 12 kvadratmeter. Hans værelse ligger på femte sal i den 10-etager høje betonblok.

Her er et skrivebord, en seng i hjørnet og et vindue med udsigt over Vester Kirkegård.

Halfdan Temple fik tilbudt værelset efter at have stået på ventelisten i ti måneder. I den periode boede han stadig hjemme hos sine forældre, hvilket betød at han havde mulighed for at vente på det rigtige.

»Jeg har jo det privilegie, at mine forældre ikke bor så langt fra universitetet, så jeg behøvede ikke slå til, så snart et værelse til 6.000 dukkede op,« siger han.

»Jeg savner ikke rigtig noget ved at bo småt på kollegie – måske lige på nær skarpe knive.«

Regner man badeværelset og den lille entré med, råder Halfdan Temple over 16 kvadratmeter. Dertil kommer kollegiets fællesarealer – herunder et køkken, som han deler med 15 andre beboere.

Han er med et par gange om ugen, når der er fællesspisning i køkkenet. Så skiftes kollegianerne til at lave mad til alle. Der er et budgetloft på maksimalt 40 kroner per næse.

»Vi nærmer os ofte loftet, når det er min tur til at lave mad. Det er vigtigt for mig at købe varer, der passer på dyrene og planeten. Så jeg handler ofte i Føtex i stedet for Netto, for de har flere økologiske varer,« fortæller han.

Der findes ikke dårligt vejr, når elcykler vover at overhale

Det er ikke kun huslejen, der holder Halfdan Temples faste udgifter nede.

»Jeg cykler stort set overalt,« fortæller han.

Universitetet ligger 20 minutter på cykel fra kollegiet, og til studiejobbet tager det cirka et kvarter. Udgifter til offentlig transport fylder forsvindende lidt i Halfdan Temples økonomi.

»Faktisk er det hårdere at cykle, når det er varmt, hvis man træder til i pedalerne. Og det bliver jeg nødt til, hver gang en elcykel overhaler mig, for det skal de ikke have lov til. Så jeg har det helt okay, når det er køligt,« fortæller han. »Og skulle det regne, tager jeg jo bare regntøj på.«

Heller ikke studiebøger, som ellers for nogle studerende kan være en tung post, belaster budgettet.

Mange teksterne bliver lagt ud online, og de fleste bøger, der skal bruges, kan lånes eller findes brugt.

I dette semester har han kun købt én bog til studiet. Den kostede omkring 300 kroner.

Brætspil over bytur

Zoomer man ind på Halfdan Temples økonomi, tegner sig et billede, der afviger en smule fra, hvad man kunne forvente af en gennemsnitlig studieøkonomi.

Hver måned tikker omkring 11.000 kroner ind på kontoen – størstedelen fra et studiejob hos Rockwool Fonden, resten er SU.

De første 3.400 bliver brugt på leje af kollegieværelset, og så går der – trods de hyppige fællesspisninger i køkkenet – op mod 4.000 kroner til indkøb af mad.

»Det er jo en af de friheder, jeg har, når jeg bor billigt,« siger Halfdan Temple.

»Jeg køber mange snacks, og så prioriterer jeg at købe økologisk, og det er jo et noget andet prisleje. Men jeg kunne helt sikker blive bedre til at jagte tilbud.«

Den næste budgetpost er fritidsinteresser, og der mener Halfdan Temple selv, at han har været heldig.

For mens mange nok ser kontoen tage et dyk hen over weekenden, går Halfdan Temple aldrig i byen. Det sparer ham en del penge. »Jeg er ikke den store oplevelsesmus,« siger han. Det gælder også rejser, koncerter og hvad der ellers hører til oplevelsesøkonomien. »Hvis man synes, den slags er det fedeste i verden, så er det jo betydelig dyrere at dyrke sine interesser.«

Halfdan Temples interesser er mere »omkostningseffektive,« fortæller han.

Han bruger penge på brætspil, computerspil og bøger – alt sammen noget, der rækker længere end fadøl i Kødbyen.

»Der ligger jo ikke nogen rationel tanke eller planlægning bag – det er jo bare tilfældigt, at jeg har en livsstil og nogle hobbyer, som ikke koster så meget,« siger han.

»Jeg bruger i snit 500 kroner på computerspil om måneden, men det kan jeg så til gengæld sagtens få 100 timers underholdning ud af.«

Han bruger cirka 300 kroner om måneden på bøger og det samme på brætspil.

Ti procent til velgørenhed … resten af livet

Ud over mad, bolig og brætspil har Halfdan Temple to faste, månedlige poster i budgettet.

Han sætter 1.000 kroner ind på sin opsparing, og så bruger han 500 kroner på myggenet og ormekure.

Halfdan Temple har nemlig – sammen med 11.211 andre på verdensplan – aflagt et løfte hos velgørenhedsorganisationen Giving What We Can om at give ti procent af sin indkomst til velgørenhed resten af livet.

»Jeg går meget op i det, der hedder effective altruism, som er inspireret af Peter Singer. Man kan gøre mange forskellige gode ting, men der er bare måder at få sine penge til at række langt – for eksempel myggenet, som er en af de mest omkostningseffektive måder at redde liv på.«

Halfdan Temple er lige nu på en ordning for studerende, hvor han selv fastsætter det beløb, han donerer hver måned. Men når han er færdiguddannet, bliver der skruet op.

»Jeg har regnet ud, at jeg kommer til at have givet i omegnen af 1,5 millioner til velgørenhed, når jeg går på pension. Lige nu siger beregningerne, at man kan redde et menneskeliv for cirka 30.000 kroner – så vi er oppe i nogle dusin, når jeg engang er færdig på arbejdsmarkedet.«