Hvorfor er flere penge altid bedre?

Det er et fast element i en hver god valgkamp, at regeringen og oppositionen skal skændes om besparelser og nedskæringer på forskning og uddannelse.

Oppositionen siger, at regeringen skærer ned, og at de selv vil tilføre flere penge. Mens regeringen fastholder, at vi bruger flere penge på forskning og uddannelse end nogensinde før.

Fælles for dem – uanset sandheden af deres påstande – gælder logikken, at flere penge altid er bedre. I hvert fald når det kommer til forskning og uddannelse. Og det kommer fra begge sider. Flere penge er altid bedre. Ingen betvivler det.

Det er kun på de kloges hjemmebane, universiteterne, at en så én-dimensional debat er tilstrækkelig.

Højere niveau i grundskolen

I folkeskolen diskuterer man antallet af elever i klasserne. Man diskuterer test. Man diskuterer læreruddannelsen. Eliteklasser. Man diskuterer, hvad eleverne skal kunne på givne klassetrin. Om børnehavebørnene skal kunne mere, når de starter i første klasse.

Man taler egentlig ikke særlig meget om penge. Altså bare penge. I folkeskolen er logikken nærmere, at færre elever i klasserne er bedre, at færre elever i klasserne koster penge, så derfor er flere penge bedre.

Når det kommer til universiteterne diskuterer man … penge. Kun penge.

Stil de rigtige spørgsmål

Ved du hvad, jeg tror? At ingen rigtig forstår, hvad det er professorerne laver, og derfor er det så svært at pille ved det, når kloge mænd siger, at de skal have endnu flere penge til at blive endnu klogere. Og når de siger, at det er en investering, der betaler sig selv hjem med både renter og renters rente og mere til.

Politikerne har enten opgivet at forstå, hvad der egentlig sker på universiteterne, eller også har de bare overgivet sig til de kloge mænd. For det eneste gode argument i debatten lader til at være: vi vil bruge flere penge.

Men den diskussion alene er ikke en garanti for, at noget som helst bliver bedre.

I stedet skal man i lige så høj grad overveje, hvad det er vi uddanner, hvordan og hvorfor. Måske var det, hvad politikerne burde diskutere?

Måske var det værd at diskutere, hvorfor udgangspunktet for det antal nye studerende, der er optaget i år, blot er baseret på det antal, der blev optaget sidste år? At historien i allerhøjeste grad har besluttet for os, hvor mange læger og humanister og økonomer vi skal have. Hvilke andre steder ville man kunne slippe af sted med så vag en begrundelse for at bruge så mange penge?

Måske var det værd at diskutere, om universiteterne skal gå længere ind i det tomme teoretiske rum eller længere ud i den ustrukturerede virkelighed?

Måske var det værd at diskutere, hvordan vi sikrer, at universiteterne giver endnu mere værdi for de kommende arbejdsgivere?

Måske var det værd at diskutere, om man virkelig skal gå på universitetet fem år i træk, eller om man burde arbejde ind i mellem? For lige at mindes om, hvordan det nu var virkeligheden så ud, inden man fortaber sig i abstraktionen igen.

Gode nedskæringer

Nedskæringer lyder skidt, men behøver ikke være det. Det handler jo alt sammen om at bruge pengene optimalt. Vi bruger allerede milliarder af kroner på forskning og uddannelse og har oven i købet gjort det til en mere end en gratis fornøjelse for de studerende, hvis man tager SU’en med i betragtning.

Hvorfor falder den danske produktivitet alligevel, og hvorfor bliver det stadig mere klart, at Danmark langsomt men sikkert er ved at gå fra eliten til leverpostejs-midten?

Blandt andet fordi, at vi er alt for dårlige til at bruge vores uddannelse. Vi er alt for dårlige til at bruge vores forskning. Vi er alt for dårlige til at koble det tomme teoretiske rum med den rodede virkelighed. Og selvom universitets-roderi virker som en beskæftigelse, der kan være saliggørende i sig selv, så er det først i den virkelige verden, at det skaber værdi.

Al akademisk forskning er en intellektuel øvelse, indtil det møder virkeligheden.

Vi burde i endnu højere grad diskutere, hvordan vi bruger pengene. Og ikke bare om vi kan bruge endnu flere.

uni-avis@adm.ku.dk