Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Hvorfor kom Nana til intro-dag?

VOXPOP - Universitetsavisen tog en snak med de nye studerende, som var til intro og fest med Studenterrådet.

Navn: Nana Alaouie
Alder: 18 år
Studium: Engelsk

Hvorfor valgte du Engelsk?

Engelsk har altid været mit yndlingsfag i folkeskolen og gymnasiet. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg ville efter gymnasiet, og jeg ville ikke tage et sabbatår, for det der med arbejde, det er ikke lige mig. Jeg havde ikke nogen klar ide om, at jeg ville være læge eller sådan noget, så jeg valgte bare efter min interesse. Jeg aner ikke, hvad jeg skal bruge det til endnu, men jeg håber, det kommer på et tidspunkt.

Hvorfor har du valgt KU?

Jeg tænkte, at KU var det bedste af de universiteter, der er i Danmark. Det er det største, og jeg har kun hørt godt om det. Og det lå tæt på, hvor jeg bor.

Hvor kommer du fra?

Frederiksberg.

Har du et sted at bo i byen?

Jeg bor hjemme.

Er du bekymret for jobudsigterne når du bliver færdig?

Når jeg når derhen ad, vil der måske være lidt bekymring. Men jeg er kun 18, og jeg har aldrig haft et job, så jeg tager bare et skridt ad gangen.

Hvorfor er du kommet til Studenterrådets rusarrangement?

For at være ærlig, så havde jeg faktisk ikke tænkt mig at komme. Jeg er ikke så meget for situationer med nye mennesker, så jeg var bange for, det ville blive akavet. Og det har det også været, lidt. Men stadig fint nok. Og jeg skulle jo møde folk på ét eller andet tidspunkt …

Tror du, du bliver aktiv i studenterpolitik?

Måske. Man ved aldrig. Men nok ikke lige til at starte med.

Mød den næste studerende, Emil Førby

Annonce

Seneste