Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

I dag afsiges dom over Timo Kivimäki

NYHEDSOVERBLIK TORSDAG - Fem måneders fængsel til Kivimäki - Masser af praktikpladser til nul i løn - Ni nye videnskabelige medlemmer, heraf fire fra KU - Beskæftigelsesminister vil kulegrave ordningen om studieopholdstilladelser - Jordens pladetektonik skabt for 3,2 mia. år siden.

Opdateret: Professor idømt fem måneders fængsel for spionage

Masser af praktikpladser til nul i løn

Arbejde på den amerikanske ambassade eller skrive debatindlæg for Konservatives finansordfører Mike Legarth. Der er masser af muligheder for gode praktikstillinger for studerende. Lige nu udbydes der 301 praktikpladser på universitetets jobbank, men de studerende får bare ingen eller ekstremt lav løn, skriver Politiken.

Ni nye videnskabelige medlemmer, heraf fire fra KU

Ni nye medlemmer med fremtrædende forskningskarrierer er netop blevet valgt ind i Videnskabernes Selskab. Fire af dem er fra KU. De er: professor i odontologi Henrik Clausen, professor i matematik Carsten Wiuf, professor i geografi Bo Elberling, professor ved Niels Bohr Institutet Charlotte Fløe Kristjansen. Derudover er de nye selskabsmedlemmer professor i fysik ved Roskilde Universitetscenter Jeppe Dyre, lektor i bioscience ved Aarhus Universitet Trine Bilde, professor i matematik og økonomi ved Copenhagen Business School David Lando, professor i biokemi ved Aarhus Universitet Søren Kragh Moestrup samt professor i fysiologi ved Aarhus Universitet Tobias Wang. Kristeligt Dagblad, side 10, torsdag 31. maj 2012.

Jordens pladetektonik skabt for 3,2 mia. år siden

Pladetektonikken opstod i fuldt omfang for 3,2 milliarder år siden, er konklusionen på en undersøgelse foretaget af Tomas Næraa, medarbejder på Statens Naturhistoriske Museum ved KU. Konklusionen, og en analyse lavet i samarbejde med forskere fra Australien, Sverige og Tyskland, offentliggøres i denne uges udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature, skriver Ingeniøren.dk.

Beskæftigelsesminister vil kulegrave ordningen om studieopholdstilladelser

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil have afdækket, om der bliver snydt med ordningen om studieopholdstilladelser til udenlandske studerende, fordi der tidligere har været problemer, og ordningen får statstilskud. Chefen for det Internationale Kontor på Københavns Universitet, John Andersen, tror ikke, at der foregår snyd, men han siger også, at universitetet hverken har ressourcer eller hjemmel til at kontrollere de studerende til bunds. DR, P4 Københavns Radio, Nyheder, kl. 7:30, onsdag 30. maj 2012.

Seneste