Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Innovationscamp i Den Grå Hal

VOXPOP - Universitetsavisen greb fat i otte studerende til innovationscamp i Den Grå Hal den 11. november for at høre, hvad de syntes om arrangementet.

Julie, 21 år, læser statskundskab.

Hvorfor er du kommet her i dag?

»Det er et godt initiativ med den her helt konkrete tilgang til at gøre KU bedre. Man får noget ned på papir, og jeg har en klar forventning om, at vi bliver hørt.«

Hvilke ideer har du haft med dig?

»Undervisere skal være bedre til at formidle deres viden. Efter min mening er forskning ikke særlig meget værd, hvis man ikke kan lære den fra sig. Det er måske lidt kynisk, men jeg synes godt man kunne tage nogle konsekvenser af dårlige evalueringer af undervisere. Alt skal selvfølgelig ikke formidles på gymnasieniveau, men måske er det et problem, at undervisere ikke skal have et pædagogikum.«

Hvis du skulle sige tre ting, du forbinder med god uddannelse, hvad skulle de så være?

»At man får en bred horisont, trænet sin reflektionsevne – ja, bliver klogere.«

Mød Anders fra CBS, der også var til innovationscamp, her.

Seneste