Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Institutlederens svar på de studerendes kritik

Q&A - Institutleder Janus Hansen fra Sociologi svarer på kritik fra de studerende.

Hvorfor blev holdundervisningen sløjfet i lige netop Almen Sociologi og ikke i andre fag?

Sociologisk Institut har ligesom andre instituttet på KU været nødt til at finde besparelser som en konsekvens af nedskæringerne i universitetssektoren. Dertil kommer, at sociologiuddannelsen er blevet dimensioneret, og vi må forvente færre STÅ-indtægter fremadrettet. For at få en økonomisk bæredygtig uddannelse, der lever op til 12 timers-reglen og krav om forskningsbasering, har vi måtte reducere nogle aktiviteter, herunder øvelsestimer på nogle fag. Almen sociologi er et af de kurser, vi har vurderet bedst kan klare sig uden øvelsestimer, når undervisningen tilrettelægges efter det, mens vi har fastholdt øvelser på andre af uddannelsens kurser, særligt metodekurserne, hvor studerende bliver støttet i mere ’hands-on’ aktiviteter.

Hvad synes du om, at frivillige studerende nu selv arrangerer holdundervisning for at gøre op for de tabte timer?

Vi synes det er fremragende, at vores studerende engagerer sig i deres studiemiljø og selv organiserer faglige aktiviteter, der kan styrke både det faglige og det sociale miljø på tværs af uddannelsens årgange. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at det vil styrke både nye og ældre studerende i en situation, hvor alternativet er ingen øvelsestimer. Vi betragter vores studerende som både dygtige, engagerede og ressourcefulde, og er sikre på, at det vil forløbe på et godt fagligt niveau, så det har jeg kun ros tilovers for.

Hvad er konsekvenserne af at miste holdundervisning i Almen sociologi?

Besparelserne på uddannelsen er jo ikke en ønskesituation, men drejer sig om at vi er nødt til at prioritere vores ressourcer på en måde, vi mener giver bedst pædagogisk mening. Vi er godt klar over, at øvelsesundervisningen har været populær blandt studerende, men den er også meget omkostningstung på både løn og administration. Vores erfaring er, at man andre steder godt kan løfte et fag som Almen sociologi uden brug af øvelsestimer.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste