Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Islamforskning vækker kritik

Hverken venner eller fjender er tilfredse med den ti millioner kroner store ekstrabevilling til forskning i islamistisk fundamentalisme som er en realitet efter at finanslovsaftalen er kommet i hus.

Den radikale forskningsordfører, Charlotte Fisher, mener således ikke at fordelingen af forskningsmidlerne lever op til armslængdeprincippet idet den nye pulje ifølge finanslovsaftalen skal »afsættes under forsvarsministeren og udmøntes efter drøftelser med parterne«.

I Dansk Folkeparti vil forskningsordfører Jesper Langballe dog ikke kritisere fordelingsmodellen, men vil i stedet rette fokus mod den forskning i den arabiske verden som har været underlagt en »politisk korrekthed og moraliseren«.

Men det er en uretmæssig kritik der ikke kan udspringe af at have læst rapporterne fra Carsten Niebuhr Instituttet, udtaler islamforsker Jørgen Bæk Simonsen fra Københavns Universitet.

Seneste