Julefri julekalender – afsnit 4: Professorbrødre

I fjerde julekalenderafsnit (vi tager det roligt frem mod højtiden) skal I se tegnefilm. Af amerikanske Brad Neely.

Han har været en redaktionel favorit i årevis – i første runde dengang han fik internettet til at synge om amerikanernes første og største motherfucker af en præsident, George Washington. Videoen er, som alle Neelys øvrige film, en hjemmestrikket mutant et sted mellem tegneserie, slideshow og animation.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=l7iVsdRbhnc&feature width:525 height:380 align:right]
.

Men det er serien om The Professor Brothers, der for alvor gør Neely relevant for dem af os, der har vores færden på det senmoderne universitet. For det er netop her i midten af det hele, Professorbrødrenes samliv udspiller sig, i det tomme rum, hvor viden og tradition, frihed, hierarki, tillid og ånd ikke rigtig formåede at sno enderne sammen.

Her vokser i stedet kynismen, sarkasmen, frustrationerne og den sorte nihilisme. Og det er virkelig sjovt.

Lad os tage et par stykker. (Der er link til hele stakken på Brad Neelys hjemmeside.) Her er brødrene, Frank og Steve, på dobbeltdate, hvor den forsinkede Frank fører ordet med nasal fistelstemme og forældet slang.

Den ene af kvinderne på restauranten er efter sigende et portræt af sangerinden og musikeren Cat Power.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=rCjn-24mMqY&feature width:525 height:380 align:right]
.

Og her opdaterer Frank sine studerendes bibelviden i en improviseret forelæsning i religionshistorie:

[video:http://www.youtube.com/watch?v=bar3GOzDNzg&feature width:525 height:380 align:right]
.

Hvis man er presset på forskningsfriheden, kan man slå fra sig over for undervisningsassistenterne. Her er den unge Gabe til jobsamtale hos brødrene, hvor Frank øser aggressivt af sin overvintrede hippievisdom.

[video:http://www.youtube.com/watch?v=_WCiBPjckTg&feature width:525 height:380 align:right]
.