Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Juraprofessor: Stolt af Marie, træt af uvidende politikere

FRISØR-GATE – Forbuddet mod ’dameklip’ har skabt stor debat. Men juraen bag ligebehandlingsnævnets afgørelse er soleklar, mener Kirsten Ketscher professor ved Juridisk Fakultet og ekspert i diskriminationsret. Hun opfordrer frisørerne til at rette ind.

»Jeg er meget, meget stolt. Og jeg har faktisk lige fået en mail fra vores dekan, der skriver det samme.«

Kirsten Ketscher, Professor ved Det Juridiske Fakultet og underviser på kurset ’Ligestilling og Diskriminationsret’, har svært ved at skjule begejstringen over sin tidligere studerende Marie Hove og hendes klagesag.

»Det er fantastisk og vigtigt for fakultetet, at en studerende bruger det, hun har lært i undervisningen, til at sikre borgernes rettigheder fra at blive krænket.«

Ikke noget nævnet har fundet på

Kirsten Ketscher har til gengæld ikke meget tilovers for den lunkne modtagelse som sagen og dens afgørelse har fået blandt danske politikere:
»Vores ligestillingsminister (De Radikales Manu Saren, red.), havde svært ved at finde en grimasse, der kunne passe. Han burde da bare have udtrykt glæde.«

Hun sukker: »Det er kedeligt, at nogle politikere øjensynligt tror, at det er nævnet, der har fundet på reglerne« Men ligebehandlingsprincippet er EU-lovgivning, og det gælder alle steder.«

Knægter ikke næringsretten

Flere liberale debattører – blandt andet Liberal Alliances Ole Birk Olesen – har kritiseret afgørelsen for at krænke frisørernes frihed til at prissætte deres ydelser, som de vil – alt for at være en knægtelse af næringsretten. Den udlægning afviser Kirsten Ketscher.

»Markedet er jo reguleret på mange måder. Du må ikke sælge for gamle fødevarer eller sundhedsskadelige produkter. Og EU-lovgivningen siger soleklart, at man heller ikke må tage forskellige priser for henholdsvis mænd og kvinder.«

Derfor mener Kirsten Ketscher heller ikke, at den indklagede frisør har den mindste chance for at vinde den kommende retssag:

nicklas.lund@adm.ku.dk

Annonce

Seneste