Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - Karakterer fra udlandet er ubrugelige - Her er uddannelserne, der skal stramme op på kvaliteten - Studerende: Fri os for papir og blyant - Aminosyrer i nødder fjerner fedme og diabetes.
Når studerende læser i udlandet, får de ingen karakterer, men kun et ‘bestået’ eller ‘ikke bestået’. Det holder ambitiøse studerende hjemme, lyder kritikken, skriver MetroXpress. 25-årige Mirco Reimer fra Københavns Universitet (KU) er færdig med sit semester på University of Leeds i England og er forarget over, at man ikke kan forbedre sine karakterer ved at læse i udlandet – det fandt han ud af efter at være kommet hjem til Danmark. Universitetsavisen bragte i øvrigt 1. februar et indlæg om sagen af Mirco Reimer: ‘Hvorfor bliver man straffet for at læse i udlandet’
Altinget.dk har samlet en liste over de universitetsuddannelser, der er i fare for at lukke, hvis ikke der strammes op på kvaliteten og har listet alle de uddannelser, der er ‘betinget godkendt’, det vil sige de er ikke gode nok og har fået et år eller to til at rette op på kvaliteten.
På flere danske universiteter skal studerende stadig have penalhus og papirblokken frem til eksaminer. Håbløst gammeldags, siger de studerende, der vil have eksamensformen afskaffet. Det skriver Altinget.dk
Christoffer Clemmensen, ph.d.-studerende ved Institut for Molekylær Lægemiddelforskning, KU, er en af forskerne bag en undersøgelse, der viser, at diabetes og fedt forsvinder, når man spiser særlige aminosyrer, der især findes i nødder. Illustreret Videnskab betegner opdagelsen som banebrydende dansk forskning, der kan føre til slankepiller.