Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Kemistuderende opnår forskningsgennembrud på første del

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - Kemistuderende laver forskningsmæssigt gennembrud på første del - Studenter begynder på uddannelse for at få SU - Hver anden liter benzin kan erstattes med biomasse - 60 procent af skandinaviske studerende i Danmark rejser hjem igen.

Kemistuderende laver forskningsmæssigt gennembrud på første del

Stine Olsen, der kun lige er færdig med sit bachelorstudie i kemi på Københavns Universitet, har fundet en beregningsmetode til at forudsige, om et molekyle kan lede strøm. Foreløbig har metoden vist sig at virke på små molekyler, men Stine Olsen mener, at den med justeringer også vil komme til at virke for større molekyler, og hun har allerede fået publiceret sine første resultater i det naturvidenskabelige tidsskrift Theoretical Chemistry Accounts.

Studenter begynder på uddannelse for at få SU

Mangel på ufaglærte job og kommuner, der sidder meget hårdt på kontanthjælp, får et stigende antal studenter til at gå i ‘SU-skjul’. De melder sig ind på ungdomsuddannelser, de ikke har tænkt sig at gennemføre, bare for at få SU. Det skriver Avisen.dk.

Hver anden liter benzin kan erstattes med biomasse

Danske marker kan blive storleverandører af energi, uden at det går ud over produktionen af fødevarer og foder. Det dokumenterer ny rapport fra Københavns Universitet i et samarbejde med Aarhus Universitet, skriver Ingeniøren.dk.

60 procent af skandinaviske studerende i Danmark rejser hjem igen

Mere end hver anden af de 5.500 skandinaviske studerende i Danmark vender tilbage til deres hjemland, når de er færdige med studierne, viser tal fra Uddannelsesministeriet. En svensk studerende, der læste medicin i Danmark, tog tilbage til Sverige efter afsluttede studier, fordi han ikke kunne finde nogen praktikplads i Danmark, og han har ikke dårlig samvittighed over at have gjort brug af EU-landenes regler om fri bevægelighed. DR P3, Nyhederne, kl. 8:00, tirsdag 14. august 2012.

Seneste