Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Kina: Studenter er den største trussel

OVERVÅGNING - I Kina anses studenter nu for at udgøre den største fare for systemet. Overvågningen af forelæsninger og internetfora forstærkes, og den politiske uddannelse af studenterne skal intensiveres.

Indholdet af et kommuniké fra Kinas Kommunistiske Parti er blevet afsløret, gennem et samarbejde mellem en journalist fra danske Information og en journalist fra Berliner Zeitung.

Berliner Zietung beskriver i en artikel (på tysk), hvordan kommunikéet omtaler Kinas studenter som den største trussel mod systemet.

Ikke kun overvågningen af studenterne skal derfor skærpes, kommunikéet omtaler også, hvordan studenters uddannelse i ideologisk og politisk tankegods skal få højeste prioritet under hele universitetsstudiet, og de studerende skal lære om revolutionen samt lære at forstå Kinas aktuelle situation i praksis.

Opdateret 1. juli 2011:

Nordkorea lukker ned for universiteterne, skriver Jyllands-Posten den 29. juni.

De universitetsstuderende ses måske også som en trussel i Nordkorea, hvor styret måske frygter demonstrationer på universiteterne. Ifølge iagttagere kan det være grunden til, at styret angiveligt planlægger, at de studerende i de næste 10 måneder ikke må studere, men i stedet skal arbejde på fabrikker, i landbrugssektoren og i byggefagene, forskellige steder i Nordkorea.

Seneste