Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - Klaus Kvorning Hansen er netop startet som vicedirektør for Koncern-it - Den Socialdemokratiske fortælling - Messerschmidt i sorg
Som vicedirektør for Koncern-it på KU får Kvorning Hansen blandt andet ansvaret for at udvikle og implementere en ny strategi for digitaliseringen af uddannelse, forskning og formidling frem mod 2016. Kvorning Hansen har et stort blik for forretningsprocesser og it-understøttelse, og hans viden vil have stor værdi for udviklingen af it-området på universitetet, siger direktør for Københavns Universitet Jørgen Honoré til Børsen.
»Det samme tynde øl hældt på nye og mere farvestrålende flasker,« lød det fra medlem af det politiske højkommentariat Sigge Winther Nielsen, Københavns Universitet, da socialdemokraterne i går afleverede deres bud på en socialdemokratisk fortælling for det 21. århundrede. Men der er bestemt ny væske i flasken, når S-toppen vil gøre op med de universelle offentlige ydelser, skriver dagens lederskribent i Information.
Tidligere juraprofessor ved Københavns Universitet Hjalte Rasmussen er død i en alder af 71 år. Morten Messerschmidt (DF) skal nu overtage hans hold i forfatningsret på Københavns Universitet – Det har været nogle hårde dage at komme igennem, for det er et stort tab, at jeg har mistet min gode ven og kollega Hjalte Rasmussen, siger Messerschmidt til BT.