Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU-ansatte må ikke længere køre med Uber

BANDLYSNING – Københavns Universitet vil ikke længere refundere ansattes taxiboner, hvis kørslen er foregået med Uber.

Københavns Universitet vil ikke længere refundere ansattes kørsel, hvis transporten er foregået i en Uber-bil.

Det er besluttet, efter en dom i Landsretten den 18. november stadfæstede en dom fra Københavns Byret. Her blev seks danske Uber-chauffører dømt for ulovlig piratkørsel ved at bryde loven om personbefordring.

De nye regler gælder fra 1. december, og selv om dommen i byretten kun forholdt sig til kørsel i Danmark, gælder universitetets beslutning også kørsel med Uber i udlandet.

»Det er for at have rene linjer hele vejen rundt,« siger Thomas Buchvald Vind, vicedirektør i Koncern-økonomi på Københavns Universitet, til Fagbladet 3F.

Han siger også, at han ikke har overblik over, hvor meget Uber-tjenesten er blevet brugt på Københavns Universitet.

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste