Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - KU bruger af egenkapitalen, men DTU sparer op - Biblioteksdirektør raser over kritik af Armenienudstilling - R: Tidligere færdig-reform handler om mere end SU - Morten Østergaard har innovationsstrategi på ønskesedlen - Forskersnyd skader kolleger - Mikkel Vedby: Her er forsvarsforligets vigtigste del - Hvorfor bliver jeg syg, når jeg har fri? - Se det første billede af en dna-streng.
Der er stor forskel på, hvordan Danmarks universiteter vil anvende deres sparepenge. KU bruger løs i 2013, men DTU, der har den allerstørste egenkapital, ‘ikke vil formøble egenkapitalen’, skriver Ingeniøren.
Direktør for Det Kongelige Bibliotek, KU, Erland Kolding Nielsen tager til genmæle mod den skarpe kritik, som flere politikere har rettet med bibliotekets Armeniens-udstilling, hvor den tyrkiske ambassade bidrager med en plancheudstilling, der benægter, at massakren mod armenere under Første Verdenskrig var et folkedrab. Direktøren, der er uddannet historiker, er ikke selv enig i denne tolkning, men forsvarer retten til at lade ‘den anden part’, Tyrkiet, bliver hørt i spørgsmålet om massakren på armenerne. Det skriver Politiken.
Mere effektiv meritoverførsel er også en vigtig del af en kommende reform af SU-systemet. Læs Det Radikale Venstres indspark i SU-debatten, i Altinget.dk.
Siden uddannelsesminister Morten Østergaard satte sig i ministerstolen har han haft to ting på sin politiske ønskeseddel: En innovationsstrategi og en internationaliseringsstrategi. Der er dog en risiko for, at Østergaard ikke får sine ønsker opfyldt til jul, men må vente til efter nytår, skriver Altinget.dk.
En forsker, der snyder, trækker mange af sine kolleger med sig i faldet. Det skriver Videnskab.dk . Selv artikler, der ikke er trukket tilbage fra videnskabelige tidsskrifter, bliver citeret klart mindre, hvis de har relationer til eksempler på forskningssnyd.
Professor og militærekspert ved Institut for Statskundskab ved KU, Mikkel Vedby Rasmussen, siger til Politiken, at det netop indgåede forsvarsforligs vigtigste punkt er en reform af officersuddannelsen. Derimod er diskussionen om værnepligt og nedlæggelse af kaserner, der ellers fylder meget i medierne, en pseudodiskussion, alle vil have glemt alt om, om 10-15 år.
Den fede vinterferie står for døren, der er købt ski og udstyr og sparet op til turen igennem lang tid, og så koster den to klip i din betalte ferie. Men måske når du ikke længere end til gaten i lufthavnen, før influenzaen truer med at ødelægge det hele for dig. Hvorfor? En læser i Videnskab.dk ville gerne vide hvorfor, at han og mange andre oplever denne situation. Professor ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi ved KU, Jan Pravsgaard Christensen svarer.
Utroligt men sandt: Det har lykkedes et italiensk forskerhold at udvinde en dna-streng og dernæst spænde den ud mellem to søjler. DNA-strenger således blevet gjort ‘fri’ af densforstyrrende baggrund, så forskerholdet med et elektronmikroskop har kunnet tage et knivskarpt billede af den. Se billedet i Jyllands-Posten.