Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

KU farvede Fælledparken pink

Run, Forest — 2.210 ansatte fra Københavns Universitet lyste Fælledparken op (og drak fadølsbaren tør) ved fredagens DHL-stafet. Se, om vores fotograf fangede dig.

De seneste par år har enten budt på stilstand eller tilbagegang i antallet af løbevillige KU-ansatte – men bøtten vendte ved fredagens 2017-udgave af DHL-stafetten.

Hele 2.210 løbere fra Københavns Universitet stillede til start – en fremgang på knap 10 procent i forhold til sidste år, og det tredjestørste deltagerantal nogensinde.

Og de var til at få øje på.

»Vi var spændte på, hvad folk ville synes om den pink trøje,« siger Niels Thiesson Wollesen, kontorfunktionær i Fælles HR og arrangør af KU’s DHL-operation, »men vi har kun fået positive tilbagemeldinger. Vi ville prøve at være mere synlige. Alle andre løber jo i blåt eller sort.«

Drak baren tør

Hurtigst i hidsig pink var herreholdet Nexs 4 fra – ikke overraskende – Institut for Idræt og Ernæring, som klarede de 5×5 kilometer på 1:38:41. Det hurtigste kvindehold, Nexs 7, kom fra samme sted, mens Center for Basic Metabolic Research det næste år kan bryste sig af at have det hurtigste KU-mix-hold (CBMR All Stars).

Efter strabadserne blev en stor del af deltagerne og hyggede i de to KU-telte – og det i en sådan grad, at baren løb tør for Nørrebro Bryghus-øl omkring klokken 21.30 (de havde indkøbt 2.040 liter). Til gengæld var der, i modsætning til sidste år, chili con carne nok til alle.

Vores fotograf dokumenterede den smukke sensommeraften. Se om du kan finde dig selv på billederne – og hold godt fast i den opsigtsvækkende løbetrøje. Den skal genbruges i 2018, melder arrangørerne.

billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan
billede: Adam Ronan

Seneste