Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU-forsker afslører fup med forskerartikler

NYHEDSOVERBLIK - KU-forsker afslører fup med forskerartikler - KU lammet af it-blackout - Gud truer USA´s fremtid - Udenlandske ansatte udnyttet i Danmark.

KU-forsker afslører fup med forskerartikler

Marco van de Weert, lektor i farmaci på Københavns Universitet (KU), blev af et videnskabeligt tidsskrift bedt om at reviewe (kvalitetstjekke) en artikel for fejl. Det endte med, at han i artiklen fandt fejl, der også gik igen i 150 andre artikler i andre videnskabelige tidsskrifter, skriver Information.

KU lammet af it-blackout

Nu redegør KU selv for gårsdagens omfattende it-nedbrud, der blandt andet gjorde det umuligt for studerende at komme ind på Absalon. Det skriver KU´s eget intranet Kunet.dk.

Gud truer USA´s fremtid

Det er et frygtindgydende scenario, hvis USA efter næste valg kan blive styret af et parti – republikanerne – der er eksplicit antividenskabeligt, skriver David Budtz Pedersen, ph.d. i filosofi ved KU i Information, blandt andet med henvisninger til den republikanske præsidentkandidats Rick Perrys støtte til kreationismen.

Udenlandske ansatte udnyttet i Danmark

Trine Mygind Korsby, ph.d. i menneskehandel fra KU, siger til DR1 21 Søndag 8. januar 2012, at mange udlændinge har så dårlige arbejdsvilkår i Danmark, at der er indikatorer på menneskehandel. For eksempel blev en østarbejder installeret, med sin familie, i et hus uden hverken vand, varme eller el. Til gengæld delte de matrikel med rotter.

Seneste