KU fremhæver klimafremskridt, men internt tvivler ledelsen nu på egne målsætninger

Som optakt til sidste uges klimahandledag kunne Københavns Universitet 20. april fortælle en god historie om sig selv. På intranettet KUnet blev det fremhævet, at medarbejdernes udledninger fra flyrejser nu er faldet til et niveau betydeligt lavere end før coronapandemien – et vigtigt skridt på vejen mod målet om at halvere universitetets klimaaftryk i 2030.

Ifølge de seneste tal udleder KU’s medarbejdere omkring 30 procent færre drivhusgasser fra flyrejser per årsværk end før pandemien. Udviklingen bliver i opslaget beskrevet som en »ny normal«, hvor flere ansatte i højere grad overvejer, hvornår det er nødvendigt at flyve.

Der er konkrete planer for at drøfte KU’s klimamålsætninger med vores bestyrelse

Jacob Graff Nielsen, Dekan på Det Juridiske Fakultet og talsperson for KU’s bæredygtighedsindsats

Men flyrejser udgør kun en del af universitetets samlede klimaaftryk.

Og selv i opgørelsen af flyrejser er der usikkerheder. En del af rejserne bliver slet ikke registreret, men optræder som et estimat på baggrund af de rejser, der bookes direkte gennem universitetets rejseagentur, CWT.

Og samtidig tegner der sig et andet billede af klimadiskussionerne internt på universitetet.

For både ledelsen og bestyrelsen erkender nu, at KU næppe når sit eget klimamål. Og derfor handler diskussionerne ikke længere kun om, hvordan målet indfries, men også om det skal ændres.

Klimamål under pres

På det senest afholdte bestyrelsesmøde 10. april var KU’s grønne ambitioner også til diskussion. Og her pegede flere bestyrelsesmedlemmer på det paradoksale i at fastholde en klimamålsætning, som universitetet ikke forventer at nå.

Samtidig var der også argumenter for, at de høje ambitioner kan have en værdi i sig selv – også selv om de ikke nødvendigvis indfries – fordi de kan drive udviklingen og presse organisationen i en grønnere retning.

For nuværende er universitetets officielle mål fortsat, at KU i 2030 har halveret sin udledning af drivhusgasser per årsværk og studerende sammenlignet med år 2018, som bestyrelsen har valgt som baseline.

LÆS OGSÅ: KU udleder flere drivhusgasser end i 2018 – trods løfte om halvering

Dekan på Det Juridiske Fakultet og talsperson for KU’s bæredygtighedsindsats, Jacob Graff Nielsen, bekræfter over for Uniavisen, at universitetet arbejder med at revurdere klimamålsætningerne.

Jeg har været åben om, at det ser rigtig svært ud med at nå den nuværende klimamålsætning

Jacob Graff Nielsen, Dekan på Det Juridiske Fakultet og talsperson for KU’s bæredygtighedsindsats

»Der er konkrete planer for at drøfte KU’s klimamålsætninger med vores bestyrelse,« skriver han i et skriftligt svar og tilføjer, at der kan være »forskellige modeller« for en ny målsætning.

Samtidig erkender han, at det bliver vanskeligt at nå det nuværende mål om at halvere klimaaftrykket i 2030:

»Jeg har været åben om, at det ser rigtig svært ud med at nå den nuværende klimamålsætning, og jeg syntes, vi på KU er meget transparente med årlige klimaregnskaber og opfølgninger i ledelsen, på fakulteter og institutter.«

Han fremhæver, at universitetet arbejder med en række indsatser for affaldssortering, bæredygtigt byggeri og indkøb samt reduktion af flyrejser, og understreger, at arbejdet fortsætter.

KU afviser kritikken

Uniavisen har spurgt Jacob Graff Nielsen, om det er retvisende at fremhæve udviklingen i flyrejser som en positiv historie i forbindelse med klimahandledagen, når topledelsen netop er i gang med at diskutere, om KU overhovedet kan nå sine overordnede klimamål.

Samtidig har Uniavisen spurgt til datagrundlaget bag opgørelsen over flyrejser. Tallene bygger på rejser booket gennem rejsebureauet CWT, som KU har indkøbsaftale med. Uniavisen har fået oplyst, at CWT står for 65 procent af rejserne, og her har KU præcise data for klimaaftrykket.

De resterede rejser, der bookes udenom systemet, indgår i den samlede opgørelse som estimater baseret på puljen af rejser booket gennem CWT.

Artiklen fortsætter under grafikken

Jacob Graff Nielsen afviser, at historien er misvisende.

»Det er en positiv historie, at klimaaftrykket fra flyrejser siden 2018 er faldet med godt 31 procent og en værdig tendens at fremhæve, selvom flyrejser udgør en delmængde af det samlede klimaaftryk,« skriver han.

Han bekræfter dog, at datagrundlaget er forbundet med usikkerhed:

»De rejser, der bookes uden om CWT, har vi ikke præcise data for.«

LÆS OGSÅ: KU’s klimamål vakler: Stigende flyrejser truer grønne ambitioner

Ifølge ham anvender universitetet derfor en metode, hvor de registrerede rejser bruges til at estimere det samlede omfang af flyrejser, da det er »den bedste mulige repræsentation af de faktiske forhold for flyrejseaktiviteterne på KU,« skriver Jacob Graff Nielsen.

Han afviser også, at det har været et mål i sig selv at fremhæve en positiv historie i forbindelse med klimahandledagen, og forklarer, at offentliggørelsen af flyrejsedata følger en fast årlig rytme.

Uniavisen har i forbindelse med denne artikel forsøgt at få et interview med bestyrelsesformand Merete Eldrup, men det har ikke været muligt.