Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
NYHEDSOVERBLIK FREDAG - KU indgår strategisk samarbejde med medicinalgigant - Vi er religiøse analfabeter - Kemi-nobelprismodtagers KU-samarbejdspartner er glad - Det koster 65 kroner årligt per menneske at redde naturen.
Københavns Universitet, Region Hovedstaden og den britiske medicinalmastodont GlaxoSmithKline har indgået et femårigt strategisk forskningssamarbejde, der »skal fastholde og optimere et dansk klinisk forskningsmiljø i verdensklasse,« skriver Kunet.dk. Selve aftaleteksten kan læses her.
»Europæerne har mistet sansen for religionens betydning for identitet og socialitet. Religiøse figurer, troende, er ikke specielt velkomne i de europæiske samfund. Hvis man insisterer på at blive mødt som muslim, så vil man som oftest blive mødt med uvilje,« sagde professor Jørgen S. Nielsen ifølge Weekendavisen på en nyligt afholdt konference for kristne og muslimer. Han mener, der er tale om »en voksende religiøs analfabetisme.«
Weekendavisen 12. oktober 2012, 1. sektion side 5.
To amerikanske professorer, Robert J. Lefkowitz og Brian K. Kobilka, deler årets Nobelpris i kemi, og det er velfortjent, mener professor Ulrik Gether, KU, som har samarbejdet med Kobilka. »Deres forskning har betydet enormt meget for vores forståelse af de her receptorer og har betydet udviklingen af bedre lægemidler mod astma, skizofreni, forhøjet blodtryk, allergi og rigtig, rigtig mange andre lidelser,« siger Ulrik Gether til Weekendavisen.
Weekendavisen 12. oktober 2012, Ideer, side 5.
Næsten deprimerende lavt, er det beløb, som en forskergruppe har beregnet, at det vil koste at redde Jordens dyreliv og vigtigste natur. »Vores regnestykke viser 80 milliarder amerikanske dollar, hvilket modsvarer godt 464 milliarder danske kroner om året,« siger professor Neil David Burgess fra Københavns Universitets Center for Makroøkologi, Evolution og Klima til Videnskab.dk.