Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

KU klar til opgør med kedeligt navn

NAVNELEG - Fællesadministrationen skal omdøbes.

Fællesadministrationen, som står for den fælles administration på Københavns Universitet, skal ikke længere hedde Fællesadministrationen.

Nyheden om det forestående navneskifte faldt ifølge nyheder.ku.dk ved en personalefest i Fællesadministrationen fredag den 26. august, da universitetsdirektør Jørgen Honoré foran en forsamling af fællesadministrative medarbejdere udskrev en konkurrence om et ‘mere sigende’ navn.

En medarbejder foreslog på stedet navnet ‘Firkanten’ med reference til den såkaldte Museumsfirkant, som rummer en række af universitetets historiske fællesadministrative bygninger ved Frue Plads i centrum af København, oplyser nyheder.ku.dk.

Læserne inddrages

Konkurrencen om at omdøbe Fællesadministrationen er dog åben indtil 15. november, hvorefter det bedste navneforslag vil blive udvalgt og ‘fungere som et input til ledelsens beslutning om nyt FA-navn.’

Rektorsekretariatet på Københavns Universitet bekræfter, at universitetet agter at uddele en præmie til det bedste fællesadministrative navneforslag, der ikke har den lidt kedelige klang af fællesadministration. Præmien er et gavekort til restaurant Cofoco.

Navneforslag kan sendes til rektorsekretariatet@adm.ku.dk.

chz@adm.ku.dk

Seneste