Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

KU snød studentermedhjælper for 78.000

NYHEDSOVERBLIK ONSDAG - KU snød studentermedhjælper for 78.000 - Ugens Pensum har skraldet - Aarhus Universitet er blandt verdens smukkeste, erklærer magasin - Russtuderende fra Matematik vandt fornem sølvmedalje.

KU snød studentermedhjælper for 78.000

Efter at arbejdsretten afgjorde, at studievejleder Christoffer Bengt var ansat til en for lav timeløn på Københavns Universitet, måtte han vente seks måneder på at få udbetalt de 78.000 kroner, som universitetet manglede at give ham i løn, skriver Avisen.dk. I kølvandet på kendelsen blev Christoffer Bengt og hans kollegaer sat op i løn, men cirka samtidig valgte KU at fyre dem alle sammen. Universitetsavisen har tidligere i år dækket historien om de fyrede studentervejledere, og den artikel kan læses her.

Ugens Pensum har skraldet

Universitets-tv har i denne uge været til åbningen af den nyrenoverede Fælledpark og set nærmere på fænomenet at skralde. Programmet kan ses på youtube.

Aarhus Universitet er blandt verdens smukkeste, erklærer magasin

Et amerikansk livsstilsmagasin er faldet på halen over Aarhus Universitets skønhed, skriver Jyllands-Posten. Derfor er AU havnet på en liste over tækkelige læringsmiljøer fra hele verden. Listen kan ses her; flere af valgene er overraskende. (Og KUA er ikke med).

Russtuderende fra Matematik vandt fornem sølvmedalje

Asbjørn Nordentoft, 19 år, vandt tirsdag sølv for et matematikprojekt ved de europæiske mesterskaber for unge forskere, der blev afholdt i Slovakiet. Med æren følger en præmie på 5.000 euro. Asbjørn Nordentoft, som tre år i streg har vundet den danske Matematik Olympiade, er nu begyndt at studere matematik på Københavns Universitet, skriver Jyllands-Posten.

Seneste