Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Campus
UNIVALG16 - Afstemningen til valget på KU er i gang. De studerende skal vælge repræsentant til KU's mest magtfulde organ, bestyrelsen. Få linket til afstemningen - og tag valgtesten, hvis du er i tvivl om, hvem du skal stemme på.
Univalget 2016 er skudt i gang. Selve afstemningen foregår 21.-25. november – og frem til 31. oktober kan kandidater melde sig på KUnet.
Hvad er på spil? Det er det ene af de studerendes sæder i bestyrelsen – samt adskillige hundrede pladser i studienævn, institutråd, akademiske råd og ph.d.-udvalg. (Vil du lige have et brush up op på, hvad de forskellige råd og nævn bestemmer, kan du få det her. )
Endvidere skal det videnskabelige personale vælge repræsentanter til ph.d.-udvalg, nye studienævn på SCIENCE og SUND, samt Centerråd BRIC. Det teknisk-administrative personale ved BRIC skal vælge repræsentanter til Centerråd BRIC
KLIK HER FOR AT AFGIVE DIN STEMME
Har du ikke besluttet, hvem du skal stemme på?
På Uniavisens valgsite kan du møde kandidater til de mange valg, tjekke deres profiler og læse om deres mærkesager.
Du kan også tage valgtesten og se, hvilke af kandidaterne til bestyrelsen, du er mest enig med – og du kan læse interview med spidskandidaterne.
Mens der er kamp om bestyrelsesposten, bliver langt de fleste valg til de øvrige råd og nævn afgjort ved fredsvalg. Det vil sige, at der kun er opstillet det antal kandidater, der skal bruges – hvorfor afstemningen bortfalder, og de opstillede automatisk får tildelt pladsen.
Der er dog kampvalg ved valgene til følgende råd og nævn:
Akademisk Råd på Det Juridiske Fakultet
Akademisk Råd på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Institutråd på Saxo-Instituttet (Arkæologi)
Studienævnet for Den Juridiske Bacheloruddannelse
Studienævnet for De Juridiske Kandidatuddannelser og Deltidsuddannelser
Studienævnet for Global Udvikling
Studienævnet for Statskundskab og Samfundsfag (repræsentationsområde Statskundskab)
Valget slutter fredag den 25/11 kl. 15. Fik vi nævnt, at man stemmer her?
Ha’ et godt valg!
uni-avis@adm.ku.dk