Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
En norsk doktorafhandling konkluderer, at lederkurser kan øge afstanden mellem lederen og lederens organisation, også selv om lederne selv finder at de er blevet vældigt udviklede.
Den norske postdoc Ingunn Hubertsen Lysø ved det teknisk-naturvitenskapelige universitet (NTNU) i Trondheim har i sin doktorafhandling ’Ikke bruk lederudviklingsprogram hvis du ikke mener det’ fundet frem til, at lederkurser kun i ringe grad bidrager til at skabe forandringer i organisationen. Det skriver norske Aftenposten.no.
LÆS ARTIKEL: Lederkurs ikke til nytte for bedriftene.
Lederne synes til gengæld selv, at de får noget ud af kurserne. De får et nyt begrebsapparat og lærer at tænke nyt efter kurset som for eksempel: »Før var jeg ingeniør – nu er jeg leder.«
Ingunn Hubertsen mener til gengæld, at lederkurser kan komme til at virke modsat hensigten om at styrke organisationen.
»Faktisk kan der komme til at ske det modsatte. Når deltagerne på lederkurser får styrket deres lederidentitet og udvikler et eget ledersprog, så øges afstanden til deres praktiske hverdag og dermed til de opgaver, de skal løse i deres egen organisation. Det kan også være forklaringen på, at det kan være så vanskeligt at overføre kundskaber fra lederprogrammer til virksomhederne,« siger Ingunn Hubertsen.
Når resultaterne udebliver, så skyldes det mangel på lokal støtte, mener hun.
anfj@adm.ku.dk