Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ligestilling på KU er godt på vej

NYHEDSOVERBLIK TIRSDAG - Bente Rosenbeck: Ligestilling er godt på vej - Vi kan ikke diskriminere mænd for at nå statistiske mål om ligestilling - Mikkel Vedby: Libyen var en heldig krig - Urinprøve afslører risikoen for at dø.

Ligestilling er godt på vej

Man kan tydeligt spore en fremgang på Københavns Universitet (KU) i antallet af kvindelige professorer. Det sker, fordi universitetet har fundet en belønnings- og incitamentsstruktur, der virker, og som kan danne forbillede, skriver Bente Rosenbeck, professor, KU, i et debatindlæg i Information.

Vi kan ikke diskriminere mænd for at nå statistiske mål om ligestilling

Hans Bonde, professor, ph.d. og dr.phil ved KU, kritiserer i Politiken det, han beskriver som en nyfeministisk forestilling om, at kønnene skal tvinges til at vælge ens livsstrategier, for at være en del af baggrunden for oprettelsen af kvindeprofessorater på KU. Hans Bondes indlæg står i dagens Politiken, Kultur, side 11, og er et gensvar til et tidligere indlæg af KU´s rektor Ralf Hemmingsen i debatten. Hans Bonde skrev også allerede den 4. august i Universitetsavisen.dk om Universiteternes unfair ansættelsespolitik – hvilket i øvrigt fik Bente Rosenbeck til at fare i blækhuset.

Mikkel Vedby: Libyen – den heldige krig

I et ti-år, hvor det har skortet på militære sejre for Vesten, er Gaddafis nederlag i Libyen en kærkommen sejr, skriver Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på KU, i Berlingske. Men luftoperationer med F-16 fly gjorde det ikke alene, kun ved at indsætte specialstyrker på jorden til at stive oprørerne af med lykkedes det. Ifølge Mikkel Vedby blev Vesten – og Danmark – ’reddet af klokken’.

Urinprøve afslører risikoen for at dø

Henrik Enghusen Poulsen, klinisk professor ved Kliniske Instittuter, Institut for Diagnostiske Fag, KU, har ledet det danske forskerhold, der har fundet frem til, at man i menneskets urin kan finde affaldsstoffer, som siger noget om en type 2 diabetespatients risiko for at dø af følgesygdomme som blodpropper og nyresvigt. Det skriver Bt.dk.

Seneste