Livet er, hvad du gør det til

Det Biovidenskabelige Fakultet rummer byens smukkeste have og nogle af dens grimmeste grå bygninger. Men i anledning af Studenterrådets rusarrangement tirsdag den 18. august er den pyntet med vajende flag og nye studerende.

Nogle ryger i små grupper, andre ringer rundt for at finde hinanden i mængden, og andre igen har stillet sig tålmodigt i kø for at komme ind. Alle er de velklædte, nystrøgne og summende.

Guider med gule refleksveste smiler og peger i retningen af hallen, som er stoppet med mennesker. ’Marmorhallen’, står der skrevet på skilte, der ufermt er klistret op med tape.

En blond pige med pæne ben

»Må vi endnu engang bede jer rykke sammen – vi har 400 mennesker stående udenfor,« lyder det fra talerstolen. Folk lader sig velvilligt stuve sammen.

»Jeg har hørt, at der er 80 procent piger på min uddannelse,« siger en pige til sin veninde og rynker panden bekymret. Veninden rynker medfølende med.

Mens salen fyldes til bristepunktet, kigger nogle afventende på uret, nogle har sat sig på jorden, andre snakker med dem, de er heldige at kende, mens nogle af os står i vejen for et kamerahold, som følger en udvalgt gut i tilbagelænet attitude og røde Nike-sko.

»Ja, cut!«

Efterårsjakkerne ryger i takt med at varmen stiger, og folk vifter sig lidt luft til med deres invitationer. Når man ser sig omkring, synes den gennemsnitlige KU-studerende anno 2009 at være en blond pige med pæne ben og lædersandaler.

Reklameslogans og popsange

Da Studenterrådsrepræsentanten Minna Højland endelig går på talerstolen med et »Tillykke med jeres optag,« får hun et forsigtigt »woooh« retur fra mængden. Hun kalder arrangementet for ’indgangen til studielivet’, og præsenterer dagens program og talere.

Den første til at indtage talerstolen er prorektor for Københavns Universitet Lykke Friis. Veloplagt, højrøstet og citerbar råber hun et »Velkommen til Københavns Universitet – LIFE IS LIFE« Og som en anden stjerne beder – nej, forlanger hun – at mængden laver noget larm. Det virker.

»I hvis fodspor følger I?« spørger hun. »Hvem er den nye Lars Løkke? Den nye Johannes Møllehave? Den nye Helle Thorning?«

»Findes de, findes de her!« opmuntrer Lykke Friis med en forsikring til de nye studerende om, at Københavns Universitet er landets bedste, og at den lange uddannelse er en fornuftig investering.

Også i disse tider, hvor Lykke Friis’ egne lykkelige studieår med »tro på fremskridtet, Ronald Reagan og Commodore 64« er erstattet af »finans- og miljøkriser og Michael Jacksons død,« som hun siger.

Lykke Friis slutter af med at understrege, at studierne er andet og mere end blot bøger, og hun citerer Talk Talks 80’er-klassiker ’Life’s what you make it’ for at understrege pointen:
»Bliv en del af noget, bland jer med de andre fakulteter, engager jer!«

Begejstret hamrer hun i bordet:

»Det er ’Wanna be starting something’ og ikke ’Thriller’, som kendetegner jeres studiestart. Velkommen!«
Stort bifald i den nu svedende sal.

Det gode og det onde KU

Så er det studenterrådsformand Mathias Jørgensens tur til at tale til mængden. Han har valgt at præsentere to forskellige universitetstyper som valgfri scenarier: Det gule og det grønne KU.

Det gule KU er det onde KU, hvor man ikke kommer hinanden ved og er sig selv nærmest, ledelsen er ond, underviserne onde, og de studerende dovne.

Det grønne KU er det gode KU, hvor man hjælper hinanden, er engageret i sit studiemiljø, og hvor man banker i bordet, når noget ikke er godt nok – og hvor der bliver lyttet til de bankelyde, man fremkalder. Om det bliver gult eller grønt, afhænger ifølge Mathias af de studerendes indstilling.

»KU i dag er både gult og grønt – gå ud og led efter det grønne! Vær med i fredagsbar, fagråd eller studieråd. Der står mennesker bag, og der skal mennesker til. Fordyb jer i fremtidens KU,« slutter formanden sin peptalk.
Livet, også studielivet, er, hvad du gør det til.