»Løftebrud, løftebrud, løftebrud!« Studerende demonstrerede mod forringelser af SU og dagpengeregler

Få dage før Folketingets åbning fik vi nyheden om, at regeringen i den kommende finanslov både varsler ændringer i SU’en og dagpengesystemet.

Fremover er der ingen SU til hjemmeboende studerende, hvis forældrenes årsindkomst overstiger 710.000 kroner.

Også de nyuddannede vil mærke pisken. Et nyt beskæftigelseskrav for dimittender betyder nemlig, at studerende skal have arbejdet (i gennemsnit) fire timer om ugen i 18 måneder inden for uddannelsens sidste to år for at få dagpenge på de dimittendvilkår, der gælder i dag.

Tirsdag 6. oktober åbnede Folketinget, og landets studenter- og elevforeninger brugte anledningen til at fortælle politikerne, hvad de mener om forringelserne.

Studenterrådet ved Københavns Universitet (SRKU) var mødt op på Slotspladsen. Og foreningen havde forinden lagt en video på Facebook om konsekvenserne af regeringens forslag.

Videoen kritiserer Socialistisk Folkeparti – men også Det Radikale Venstre – for løftebrud. Inden folketingsvalget i marts gik SF til valg på at ville rulle alle SU-forringelser tilbage og modsætte sig yderligere forringelser af SU’en. Det Radikale Venstre profilerede sig på en mere uddannelsesvenlig politik og på at være imod tidligere års nedskæringer på området.

Fronterne var altså trukket op, og debatten buldrede også uden for Slotspladsen. Dansk Magisterforening skrev i en pressemeddelelse, at regeringens planer er kortsigtede og uambitiøse, mens statsminister Mette Frederiksen forsvarede forslagene i et interview på DR og hævdede, at de unge »har godt af et fritidsjob«.

LÆS OGSÅ: Beskæftigelseskrav til dimittender rammer uden for skiven

Uniavisen mødte nogle af de studerende, der var mødt op til Folketingets åbning, og spurgte, hvad de nye regler vil betyde for dem.

Kasper Bjørnskov læser nanoscience på andet år ved Københavns Universitet. Han er mødt op for at signalere, at politikerne skal holde nallerne fra den SU, der har givet danske studerende så mange muligheder. Om sin egen situation siger han:

»Det første halve år som studerende var jeg nødt til at være hjemmeboende på Fyn. Mine forældre var skilt, og hvis man kun ser økonomisk på det, så var det mit held, for det betød, at jeg fik 2.000 kroner i stedet for 1.000 i SU. Jeg skulle med toget hver dag, og jeg brugte hver eneste krone på at studere,« siger han og tilføjer:

»Jeg var endda så heldig at have nogle forældre, der kunne hjælpe mig, når mit regnskab gik i minus. Men det er der mange andre, der ikke har, og dem er vi nødt til at hjælpe, hvis vi skal blive ved med at have det samfund, vi har i dag,« siger Kasper Bjørnskov.

Nicoline Forsberg Clausen læster statskundskab på tredje semester og er næstforperson i SRKU. Hun kan slet ikke finde mening i besparelserne:

»Jeg synes, politikerne blæser de studerende et stykke. At stramme kravene for at få kunne få dagpenge på dimittendsats vil ramme skævt, især dem der bor uden for byerne og ikke kan få et arbejde. Det vil primært ramme dem, der ikke har ressourcerne til at arbejde, mens de læser, for vi skal huske, at vi som universitetsstuderende allerede har et fuldtidsstudie på 37 timer om ugen,« siger hun.

Desuden vil Nicoline Forsberg Clausen gerne understrege noget, hun frygter nemt kan blive overset:

»I forvejen er det oftest hvide, veluddannede mennesker, der lander de bedste studiejob, som kan give en forlomme på arbejdsmarkedet senere. De, der har mest brug for dagpengene, bliver hårdest ramt af, at de måske ikke kan få dem, mens de søger deres første job,« siger hun.

Amalie Thams er agronomistuderende. Hun har orlov for tiden, men skal begynde igen til vinter, og hun ønsker retfærdighed, siger hun:

»Jeg er mødt op, fordi jeg er en stor tilhænger af studenterbevægelsens arbejde, men også fordi jeg synes, det er vildt uretfærdigt, at vi skal igennem endnu en reform. Jeg betragter det som et løftebrud, der forringer de vilkår, vi troede, vi havde, da vi begyndte på universitetet. Jeg var da sikker på, at jeg kunne komme ud og få dagpenge bagefter, og det er stressende, når jeg nu får at vide, at jeg måske slet ikke kan få det med mindre jeg tager et studiejob,« siger hun.

For Amalie Thams kræver det nogle kræfter, hun ikke har lige nu at skulle indfri regeringens krav om at arbejde samtidig med studiet.

»Fire timer om ugen havde været fint, hvis jeg kunne finde noget, der var studierelevant for mig, men det er jo ikke sikkert. Hvis det bliver et tjenerjob, som jeg har haft, synes jeg ikke, det giver mening at skulle stå og tørre borde af til klokken 2 om natten, når du skal møde på studiet næste morgen. Jeg kan også se, at nogle af mine venner har brugt op til et halvt eller et helt år på at finde et egnet studiejob, men jeg har bare ikke den tid lige nu. At jeg nu skal straffes økonomisk for ikke at kunne finde et studiejob i min studietid, virker meget voldsomt,« siger Amalie Thams.

Anton Stubbe Teglbjærg er bachelor i statskundskab fra Københavns Universitet, men har orlov for at arbejde som forperson i Danske Studerendes Fællesråd (DSF), før han begynder på kandidaten. Han er meget kritisk over for udspillet:

»Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti gik til folketingsvalg på at forbedre studerendes vilkår, og derfor er det her et løftebrud. Det er en svag omgang, der viser, at de studerende altid står for skud, når der skal spares, og det skal vi sige fra over for.«

Han siger, at regeringens forslag  især vil ramme studerende med funktionsnedsættelser hårdt.

»Det er ikke alle, der kan klare at arbejde ved siden af studiet. Vi ved også, at forslaget om dimittenddagpenge rammer socialt skævt. Politikerne har i forvejen skåret det sjette SU-år bort, så man i dag heller ikke kan få SU, hvis man bliver forsinket på sin uddannelse,« siger Anton Stubbe Teglbjærg.