Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Løkke vil skære i SU'en

Lars Løkke vil forlænge de yngste elevers skoledag. Det skal finansieres ved at skære i de hjemmeboendes SU.

Regeringen vil forlænge skoledagen for elever i 0. til 3. klasse, så de i alt skal gå i skole i seks timer. Samtidig skal folkeskolerne tilføres ekstra penge, som skal hentes i SU-budgettet.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen, der her klokken 12 har leveret sin tale ved Folketingets åbning.

Ammunition til demo

Det er de hjemmeboende 18-19 årige, der kommer til at holde for, bebuder Løkke. Det er denne aldersgruppe, der ifølge statsministeren har mindst brug for SU, og derfor er det her, SU’en skal beskæres.

»En god skole frem for cafépenge,« lyder det fra Løkke, som også lover at gennemføre de nødvendige ændringer for at få Danmark ud af den økonomiske krise, selv hvis det går ud over hans egen popularitet.

»Vi skal og vil gøre det, der er nødvendigt, uanset om det er populært eller ej«, siger statsministeren i sin tale, der dermed giver ekstra ammunition til elev- og studenterbevægelsens stordemonstration, der starter i dag klokken 16.

ser@adm.ku.dk

Seneste